En rejse i de kemiske stoffers verden
Hvis du kigger dig omkring på det sted, du sidder lige nu, på de ting der omgiver dig, på dit tøj, din mad eller dine venner, så ser det hele ganske velkendt ud. Men du kender kun tingene på overfladen. Forestil dig, at du kunne forstørre tingene og se, hvilke kemiske stoffer de består af. En spændende rejse, der ville føre dig rundt mellem en masse både naturlige og menneskeskabte kemiske stoffer.
Hvis mennesket skulle nøjes med de kemiske stoffer naturen skænker os, ville dine omgivelser se meget anderledes ud. Prøv at forestille dig selv og dine venner, eller for den sags skyld indholdet i din madpakke uden nogen form for menneskeskabte kemiske stoffer. En både spændende, men måske også tankevækkende forestilling.
Vi pakker vores naturskabte krop ind i menneskeskabte klæder, så vi kan holde varmen og pynte os for omgivelserne. Vi tilsætter farve og smagsstoffer i maden, så den både ser indbydende ud og smager godt. Og vi fylder det naturskabte stof mælk i menneskeskabte mælkekartoner, så transporten bliver meget nemmere og holdbarheden større. Du kan selv prøve at føre tankeeksperimenterne videre.
Det behøver ikke at være farligt
Mange af de nye menneskeskabte (såkaldt syntetiske) stoffer kan have skadelig virkning på vores sundhed eller på miljøet. Det er dog ikke sådan, at fordi et stof er "naturligt", så er det ufarligt. Der er f.eks. mange typer af planteudtræk, der kan give allergi.
Det lyder farligt at høre om alle de mange kemiske stoffer, du omgiver dig med i din hverdag. Når du ikke er død eller syg af det endnu, skyldes det, at der skal en vis mængde af stofferne til før de er farlige for mennesker.
"Alle kemikalier er gift og ingenting er uden gift; det er kun doseringen, der gør, at en ting ikke er gift."
Disse kloge ord om dosering stammer fra Theophratus Bombastus von Hohenheim – også kaldt Paracelsus - som levede 1493-1541.
Det er altså mængden af stoffer, som du indtager, der bestemmer, hvordan du har det. Hvis du drysser lidt salt på din mad, er det ganske ufarligt i de mængder, der her er tale om. Men skulle du få den vanvittige idé at spise ½ kg salt, ville du blive meget syg.
Hvornår er noget farligt?
Lad os tage en bøtte maling og se hvad der kan ske med dig og miljøet når du svinger penslen.
Selv om du ikke ligefrem slikker på malerpenslen kan de kemikalier, der er i malingen alligevel godt finde vej ind i din krop. Hvis du tænker lidt over, hvad der sker, når du dypper penslen og begynder at sætte kulør på din væg, vil du måske kunne nikke genkendende til følgende:
· Så snart du åbner bøtten, kan du lugte malingen. Det betyder, at stoffer i malingen kommer ned i dine lunger gennem næsen.
· Mens du maler river det måske i næsen, svier i øjnene eller du får en grim smag i munden. Det skyldes at dampene fra malingen kan indeholde stoffer, der irriterer dine slimhinder.
· Selv om du er en god hjemmemaler, spilder du sikkert noget af malingen på din hud. Nogle af de kemiske stoffer i malingen er så små, at de sagtens kan trænge ind gennem huden eller få din hud til at klø eller blive rød.
· Når du spiser din madpakke i en pause, er der risiko for, at du får små mængder af malingen fra dine fingre ind gennem munden, ned i maven og ud i tarmsystemet.
Derfor kan det være rart at vide noget om, hvilke egenskaber stofferne i malingen har – udover de egenskaber der gør, at malingen fungerer godt. Det kan være rart at vide, både hvordan stofferne påvirker din krop, og også hvordan de vil opføre sig, hvis de bliver ledt ud til miljøet, dvs. til luft, jord eller vand.
For at vide hvordan stofferne påvirker kroppen, må man vide noget om menneskets fysiologi. Man må også vide noget om stoffernes egenskaber. Hvis der f.eks. kommer fedtelskende stoffer ind i din krop, vil de opløses i dine fedtdepoter og blive der. Er det derimod vandelskende stoffer, opløses de i stedet de steder i kroppen, hvor der er vand. Som du sikkert selv har opdaget, er din urin ikke særlig fedtagtig, men meget vandet. Det betyder, at stoffer, der er vandelskende, ret hurtigt kommer ud igen, når du tisser. Det sker desværre ikke med de fedtelskende stoffer, som binder sig til fedtet i din krop. Fedtet i din krop bliver nemlig udskiftet langt sjældnere og meget langsommere end vandet, og derfor vil de stoffer, der opsøger fedtet, lettere hobe sig op i din krop.
Der er flere udveje
Stofferne kan også komme ud af din krop af andre veje, blandt andet gennem sved, tårer, spyt, modermælk, hår og gennem lungerne, når du ånder ud.
Dine nyrer er et fantastisk organ, der fungerer som et filter, der udskiller de vandelskende stoffer i blodet, som kroppen ikke har brug for, og bevarer dem som kroppen skal bruge, eksempelvis sukker og proteiner. For at de fedtelskende stoffer kan passere filtret i nyrerne, skal de altså laves om til vandelskende stoffer. Dette sørger leveren først og fremmest for, og det gør den godt. Du kan betragte leveren som en fabrik, hvor de fedtelskende stoffer bliver lavet om til vandelskende stoffer. Desværre tager din lever ikke hensyn til om det vandelskende stof, der dannes af det fedtelskende stof, muligvis er mere skadeligt for din krop.
En kemisk rundtur i miljøet
Hovsa! Der væltede malerbøtten, netop som du skulle til at sætte låget på ude i haven. De kemiske stoffer, der er i malingen kan nu trænge ned i jorden og der kan de blive optaget af planterne gennem deres rødder. Smådyr, regnorme og biller, der lever i jorden, kan også optage stofferne.
For at forstå hvad der sker med malingen ude i naturen, må man kunne se naturen for sig som et økosystem, hvor der hele tiden foregår transport og omdannelse af kemiske stoffer. Så du behøver ikke fortvivle helt, for du kan forudse at nogle af de farlige kemiske stoffer fra malingen vil blive omdannet i jorden til andre mindre farlige kemiske stoffer. Om det sker, afhænger blandt andet af selve det kemiske stof, temperaturen og jordens indhold af vand, ilt og bakterier.
Til gengæld er du måske bekymret for de stoffer, der ikke bliver omdannet, og som måske vil sive helt ned til grundvandet. Måske kan vandet så senere blive pumpet op som forurenet drikkevand. Nogle af stofferne bliver måske ledt ud i floder, søer og havet og kan få stor indflydelse på livet der.
Læren om kemikaliers giftvirkning i naturen kaldes for "økotoksikologi". Økotoksikologerne undersøger f.eks. om malingen indeholder stoffer, som er giftigt for planktonalger. Hvis algerne dør, vil det påvirke resten af miljøet. Det kan også være, at planktonalgerne lever videre med stoffet ophobet i deres celler. Algerne er nødvendig føde for bittesmå krebsdyr o.l. (dyreplankton), som igen spises af små fisk. De små fisk spises af større fisk, som igen er føde for fugle og så videre. Kemiske stoffer, som ikke bliver nedbrudt i miljøet, vil altså kunne vandre op i fødekæden og eventuelt ende i dig. Hvis du har lært noget om fødekæder ved du, at koncentrationerne ofte øges for hvert led i fødekæden.
Store mængder og cocktaileffekter
Du synes måske ikke det lyder så farligt at få en enkelt lille sky af maling i hovedet. Det lyder måske heller ikke så farligt, at der bliver spildt en lille klat maling på jorden. Men hvis du tænker på alle de stoffer, som mennesker og miljø udsættes for hver dag, så kan du måske forestille dig, at de samlede mængder kan have en betydning. Både for dig og for miljøet.
Der er også et andet vigtigt faktor, som det er værd at kigge nærmere på. Det er de såkaldte cocktaileffekter. Cocktaileffekterne er de effekter, der – måske – opstår når kroppen og miljøet udsættes for flere kemikalier fra mange forskellige kilder på en gang. Det kan f.eks. være stoffer, der findes i fødevarer, elektronik, kosmetik osv. Hvad sker der hvis man udsættes for forskellige stoffer, der har de samme effekter? Spiller de så sammen, så giftvirkningen skal lægges sammen? Det er der faktisk noget, der tyder på.
Hvordan undersøger man kemikalier?
Man kan ikke bare sætte et kemikalie ind i et måleapparat og så trykke på en knap og få at vide om det sundhedsskadeligt eller ej. Der skal laves laboratorieundersøgelser for hver eneste mulig effekt, som man ønsker at vide noget om. Det kunne f.eks. være, man ønskede at vide noget om en malings "akutte effekter".
Når dampene fra malingen river i din næse og svier i dine øjne, kalder man det for akutte effekter, fordi du mærker stoffernes virkning hurtigt. Andre eksempler på kemikaliers akutte effekter er f.eks. ætsning af huden, pludselig besvær med vejrtrækningen eller vabler på huden det sted du har spildt et stof.
Der bliver lavet mange forsøg for at bestemme den akutte effekt af kemiske stoffer. Man laver forsøg med både dyr, celler og bakterier. Undersøgelserne vil ofte gå ud på at finde ud af, præcis hvilke effekter stofferne har, og også hvor store mængder, der skal til, før stofferne bliver til fare for mennesker og dyr. Andre undersøgelser af stoffernes opførsel i jord, vand og luft giver et billede af, hvordan de påvirker miljøet.
For nogle kemiske stoffer kan man først se virkningen efter en længere forsøgsperiode. Det kalder man "kroniske effekter". Nogle af de kroniske effekter, du kender bedst, er kræft, ændringer af arveanlæg og skader på fostre.
Når man udfører forsøg med et kemisk stof for at bestemme eventuelle kroniske effekter, kan forsøgene vare i flere år. Længden af forsøgene afhænger af, hvilke dyr man anvender ved forsøgene. En del af forsøgene skal vare i så lang tid, at dyrene kan nå at føde unger, og at næste generation også kan nå at få unger. Langtidsforsøg giver forskerne nyttig viden om det kemiske stof har kroniske effekter. F.eks. om stoffet kan give kræft, skade arveanlæg eller påvirke evnen til at få børn.
Et af formålene ved langvarige forsøg er også at finde ud af, hvilken mængde af stoffet der skal til, før man ser nogen virkning. En NOEL, som står for "No Observed Effect Level", og er den største mængde af et stof, som dyr dagligt kan indtage, uden at der i forsøget kan ses en effekt af stoffet.
Forskel på mennesker og dyr
Dyr og mennesker reagerer ikke ens på alle stoffer. Det er fordi, der er forskel på dyr og mennesker, og på hvor følsomme de er. Derfor bruger myndighederne en ekstra sikkerhedsmargin, når de skal omsætte resultater fra dyreforsøg til at forudsige effekter af de mængder mennesker udsættes for. Denne sikkerhedsmargin kan være forskellig afhængigt af, hvordan man udsættes for stoffet. Når sikkerhedsmarginen fastsættes, tager myndighederne højde for forskellen mellem dyr og mennesker, for kvaliteten af de udførte forsøg, og for at nogle mennesker er mere følsomme end andre. F.eks. er børn, gravide, ældre og kronisk syge mennesker særligt følsomme.
I malingen indgår eksempelvis et farvestof. I et dyreforsøg testes om dyr udvikler kræft efter påsmøring med farvestoffet på huden. Dyrene smøres med farvestoffet to gange om dagen med forskellige koncentrationer af stoffet hver dag igennem to år. Den højeste koncentration hvor der ikke ses nogen effekt er NOEL-værdien. I forsøget viser det sig f.eks., at NOEL-værdien for stoffet er 7 mg farvestof/kg legemsvægt. Hvis sikkerhedsmargenen bliver fastsat til 100 vil den værdi man bruger til mennesker være 7/100 = 0,07 mg farvestof/kg legemsvægt. Et menneske på 50 kg må således ikke blive udsat for mere end 3,5 mg pr. dag af farvestoffet fra malingen.
Hormonforstyrrende stoffer
I de senere år er der talt meget om hormonforstyrrende stoffer. Desværre mangler der stadig mange flere undersøgelser før forskerne og myndighederne ved nok om, hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende og hvilke skader de kan føre til. Vi ved heller ikke om de mængder, mennesker bliver udsat for i dagligdagen fra f.eks. mad, kosmetik og andre hverdagsting, kan føre til skader. Vi har set, at hormonforstyrrende stoffer kan give alvorlige skader både hos dyr i naturen og hos forsøgsdyr. Mennesker ligner jo dyr, så vi er bekymrede for, at det også kan ske for mennesker. Det er alvorlige ting vi taler om, f.eks. misdannede kønsorganer hos drenge, dårlig sædkvalitet, testikelkræft, brystkræft og andre kræftformer, hjerte-karsygdomme, sukkersyge og fedme.
Det ser ud til, at det især er i mors mave, som barn og i puberteten at man er særlig følsom over for påvirkning af hormonforstyrrende stoffer. Derfor er det vigtigt, at undgå at især fostre, børn og unge bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer.
Og hvad vil du så gøre?
Hvis du igen kigger på dig selv og dine venner, vil du nok synes, at I ser meget sunde ud. Men nu ved du, at vi udsætter os selv og vores miljø for mange forskellige stoffer hver dag, og at mange af disse stoffer kan have skadelige effekter, men at effekterne generelt afhænger af mængderne. Normalt er de mængder, som de enkelte forbrugere udsættes for, meget lavere end de mængder, der skal til før sundheden påvirkes. Men nu ved du også, at nogle af kemikalierne ophobes i din krop og bliver der i lang tid.
Så måske var det en idé at tænke lidt mere over hvad du udsætter din krop for.
Du kan læse mere om hvordan man håndterer kemikalier i bogen "Fremtidens kemikaliepolitik". Her kan du bl.a. læse om den gennemgribende kemikaliereform i EU, der kaldes REACH. Reformen blev sat i værk bl.a. for at sikre, at der blev skaffet mere viden om effekterne af alle de kemikalier, der findes i alle de produkter, som vi omgiver os med.
Læs mere om cocktaileffekter på miljøstyrelsens hjemmeside