Lærervejledning

Arbejdskort

Elevernes arbejde med arbejdskortene kan du dele ind i to akter: planlægning og fordybelse.

Her finder du arbejdskortene:

Arbejdskort: Tøj
Arbejdskort: Shampoo
Arbejdskort: Hårvoks
Arbejdskort: Hårfarve
Arbejdskort: Smykker
Arbejdskort: Elektronik (mobil + pc)
Arbejdskort: Læbestift
Arbejdskort: Blade og tryksager
Arbejdskort: Levende lys
Arbejdskort: Deodoranter
Arbejdskort: Imprægneringsspray

Arbejdskortene er gennemgående udformet så de leder eleverne frem gennem arbejdet med følgende overskrifter:

  • "Sådan gør I" (Afstikker rammerne for arbejdet, og fortæller hvad eleverne skal arbejde frem imod)
  • "Kom godt i gang" (Anviser den arbejdsmetode, der er tænkt som inspiration til eleverne, og et forslag til, hvordan eleverne kan give sig i kast med opgaven)
  • "Udfordringer" (Giver eleverne mulighed for at fordybe sig, analysere og tage stilling).
  • "Flere udfordringer" - På nogle af arbejdskortene er "flere udfordringer" en opfordring til at fokusere på specielle problemer: allergi, elektronikskrot, spildevand, miljømærker eller faresymboler.
  • "Reklame" – Et alternativt forslag til hvordan, der kan arbejdes med produktet.
  • "Præsentér jeres undersøgelse og skab debat" – Opfordrer eleverne til at sætte en debat i gang klassen på deres egne præmisser.

 

Når du gennemgår arbejdet med elevopgaverne, skal du gøre eleverne opmærksomhed på, at teksten under de tre første overskrifter er stort set enslydende i alle arbejdskort. De første udfordringer er også stort de samme for alle produkter. Herudover er på hvert arbejdskort "flere udfordringer", som er mere specifikt retter sig mod det enkelte produkt.

Et fast punkt der indgår i de indledende "udfordringer" er at udarbejde en "god varedeklaration" for produktet. Hermed menes, at eleverne skal skrive en deklaration med relevante og informative oplysninger, som forklarer hvad produktet er lavet af, og hvilke miljø/sundhedseffekter, der er værd at fokusere på.

Bemærk: "Imprægneringsspray" er et afvigende produkt i forhold til de andre produkter. Eleverne vil nok ikke mene, at dette produkt er særligt vigtigt i deres dagligdag. Produktet er taget med i materialet for at give en god mulighed for at fokusere særligt faremærkede produkter og fordybe sig i kravene til faremærkning. Dette afspejles i høj grad også i de foreslåede udfordringer i arbejdskortet for dette produkt.

Opgaverne i arbejdskortene er lavet, så eleverne kan bruge den indsigt de kan opnår ved at læse bøgerne i bogsamlingen, om bl.a. miljømærkning, brug af nødvendige og unødvendige kemikalier, undersøgelser af kemikalier og EU's lovgivning.

Desuden er der henvisninger til de relevante laboratorieforsøg i nogle af arbejdskortene. Forsøgene er beskrevet nærmere i bogen "Den lille kemiker".

Arbejdskort, 1. akt, planlægning
Tid: ca. 1 lektion

Efter gruppernes præsentationsrunde fra ordbogsopgaven skal eleverne i gang med den egentlige fordybelse i forbrugsprodukterne og deres kemiske bestanddele. Du kan også gå direkte til denne opgave uden prioriteringsopgaven og ordbogsopgaven.

Inden du gennemgår princippet for arbejdet med opgaverne, skal du have gjort det klart for dig selv, om dine elever skal arbejde i grupper eller enkeltvis. Gruppearbejdet har den fordel, at eleverne kan nå videre omkring i de mange udfordringer på de enkelte arbejdskort end hver enkelt elev kan nå alene. Det vil også give et bedre resultat i den afsluttende fremlæggelse, at eleverne kan støtte sig til hinanden.

Hver gruppe skal fra starten vælge/tildeles et produkt og læse den tilhørende produktbeskrivelse og det arbejdskort, der hører til produktet. Herefter kan planlægningen af arbejdet med opgaverne gå i gang. Produkterne kan evt. vælges ud fra hvordan den enkelte gruppe har prioriteret produkterne, hvis prioriteringsopgaven er lavet inden.

Du skal også have gjort dig klart hvilke udfordringer fra arbejdskortet du vil bede eleverne gå i gang med - eller om de selv må vælge hvilken udfordring de vil tage fat på og hvad de vil fremlægge.

Lad eleverne surfe lidt rundt på hjemmesiden og kort orientere sig.

Der lægges op til, at eleverne også søger information udenfor Chemical Days hjemmesiden, på andre internetsider eller f.eks. på biblioteket.

Med afsæt i de udleverede arbejdskort og tekster går eleverne i gang med at planlægge deres arbejde med at undersøge, indsamle viden og planlægge aktiviteter.

 

Arbejdskort, 2.akt, fordybelse
Tid: ca. 4 - 6 lektioner

Når de indledende øvelser er gennemført er det tid til elevernes selvstændige arbejde med elevopgaverne på arbejdskortene. Det er vigtigt at understrege for eleverne, at deres indsamling af viden og fordybelse i opgaverne, skal føre frem til en formidling af nogle selvstændige holdninger og vurderinger. Både af de kemiske stoffers betydning for "deres" produkt og for miljø og sundhed, men også forslag og ideer til, hvad man som forbruger selv kan gøre for at handle.

Det kan anbefales at printe de relevante sider ud. Nogle af "bøgerne" er ret lange tekster.

Hele arbejdsprocessen skal munde ud i en formidling af elevernes indsamlede viden, selvstændige vurderinger, personlige holdninger og oplæg til debat i et samlet klasseforum.


MILJØSTYRELSEN / STRANDGADE 29 / 1401 KØBENHAVN K / T: 7254 4000 / WWW.MST.DK