Bøger

Kemiordbog

Denne ordbog indeholder forklaringer på mange af de kemiske begreber du vil møde på Chemical Days siderne. På mange af siderne kommer der ”pop-ups” med ordforklaringer på nogle af ordene i teksten. Pop-up teksten kommer fra denne ordbog.

Når man læser indholdsdeklarationen på kosmetiske produkter, møder man et væld af navne, der kan være svære at udtale. Det skyldes, at indholdsstoffer i kosmetiske produkter angives med de samme navne i hele EU (INCI navne). I denne ordliste bruger vi derfor først og fremmest INCI-navnene, hvis der er tale om kosmetiske produkter. De danske navne på stofferne er i nogle tilfælde angivet i parentes.

Søg i ordbogen |A|B|C|d|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|R|S|T|U|V

A
Aerosoler Aerosoler er bittesmå dråber, der dannes når væske forstøves enten i en spraydåse med et drivmiddel eller ved en pumpesprayflaske
Afvaskere I trykkerierne brugte man tidligere flygtige organiske opløsningsmidler (VOC) når de oliebaserede trykfarver skulle renses af maskinerne. Nu er de flygtige organiske opløsningsmidler stort set erstattet og anses ikke for at udgøre et problem, hverken ved trykningen eller hos forbrugeren. Der bruges nu overvejende ikke flygtige eller lav-flygtige olier, det kan være planteolier f.eks. kokosolie eventuelt blandet med lugtfri petroleum.
Akryl Akryl (acryl) er den af de syntetiske fibre, der ligner uld mest, hvilket også er grunden til at den enten anvendes alene eller blandet med uld til produkter, som førhen var af 100 % uld. F.eks. sweatere. Handelsnavnene for akryl er mange men kan for eksempel være Orlon, Courtelle, og Dralon.
Akrylat polymer Polymer af akrylsyre. Akrylat polymerer er plastikforbindelser, der indgår i mange forskellige typer af produkter f.eks. plexiglas, lime, plastikfyldninger til tænderne og kunstige negle. Akrylat polymerer er store molekyler, som er opbygget af mindre akrylat monomerer. Sommetider findes der rester af monomererne i produkterne og nogle af disse kan give allergiske reaktioner, hvis man kommer i hudkontakt med dem. Eksempler på akrylat forbindelser er: ethylhexyl acrylate, methyl acrylate, ethyl acrylate, acrylonitrile, methyl methacrylate og akrylat copolymer.
Alfa-olefine sulfonater Gruppe af anioniske tensider. Eksempel på et alfa-olefine sulfonat, der bruges meget er C16-18 alfa-olefine sulfonat.
Alkansulfonater Gruppe af anioniske tensider. Eksempel på et alkansulfonat, der bruges meget er natrium lauryl sulfat (sodium lauryl sulfate), som blandt andet findes i shampoo, tandpasta, lotion, og sæbe.
Alkyl ether sulfonater Gruppe af anioniske tensider. Eksempler på alkyl ether sulfonater, der bruges meget er natrium laurat sulfat (sodium laureth sulfate) og ammonium laureth sulfat (ammonium laurat sulfate).
Allergifremkaldende stof Et stof, som påvirker kroppens immunforsvar, som overreagerer og derved giver anledning til symptomer som f.eks. rødme, kløe, hævelse eller blæredannelse. Et allergifremkaldende stof kaldes for et allergen. Et allergen kan f.eks. være pollen, dyrehår, metaller (nikkel, chrom mv.) eller bestemte kemikalier f.eks. farvestoffer, smagsstoffer, parfumestoffer og organiske opløsningsmidler. Når kroppen udsættes for et allergen påvirkes immunforsvaret, og der dannes IgE-antistoffer (Immunoglobulin E-antistoffer). Denne proces kaldes sensibilisering, og gentagen kontakt til allergenet kan betyde udvikling af allergiske symptomer.
Alifatiske kulbrinter Kulbrinter er stoffer, som består af brintatomer bundet til kæder af kulstofatomer. Kulbrinter udvindes fra råolie. Hos de alifatiske kulbrinter er kulstofatomerne arrangeret i kæder (evt. med forgreninger). I modsætning hertil er aromatiske kulbrinter bygget op af benzenringe, som er ringe af seks kulstofatomer. Amorfe stoffers opbygning er uordnet eller uregelmæssig, i modsætning til et krystallinsk stof, hvis struktur er langt mere ordnet f.eks. i et fint gitter. Dette giver de amorfe stoffer nogle specielle egenskaber, for eksempel ved opvarmning, hvilket er tydeligt i gelélys. Den fysiske struktur ændres ikke ved opvarmning, geléen bliver bare blød, dernæst flydende, indtil temperaturen er steget så meget at geléen nedbrydes.
Aminophenol Farvestof som bruges i hårfarve. Meta- eller paraaminophenol er to forskellige kemiske strukturer af samme stof.
Anioner (An-ioner) Negativt (elektrisk) ladede atomer eller kemiske stoffer. Eksempel på anioner er anioniske tensider og chlorionen Cl- i bordsalt NaCl.
Antioxidanter Stoffer som hindrer iltning af andre organiske stoffer. De bruges for eksempel til at beskytte mad, og specielt fedtstoffer, som kan komme til at smage og lugte grimt hvis de iltes (de harsker). Antioxidanter bruges også til at stoppe aldring og forringelse af gummi og plastik, og til konservering af mange andre produkter. Eksempler på antioxidanter, der bruges meget er: BHA (butyleret hydroxyanisol), diammonium EDTA (diammoniumedetat), hydroxylamine sulfate (hydroxylaminsulfat), BHT (butyleret hydroxytoluen), Tocopheryl acetate (e-vitamin).
Antiperspiranter Stoffer der nedsætter svedproduktionen. Enten ved at påvirke svedkirtler eller ved at blokere de kanaler, sveden transporteres igennem. Eksempler på stoffer der bruges meget er: aluminium chloride, aluminium chlorohydrate, aluminium zirconium octachlorohydrate og ammonium alum.
Antistatisk middel Stoffer som tilsættes materialer (specielt fibre og plastik) for at fjerne statisk elektricitet. Statisk elektricitet har du sikkert oplevet, når en af dine venner har rørt ved dig og du har fået et lille stød. Statisk elektricitet opstår ved gnidning mellem forskellige materialer, og den bliver mere effektiv, hvis temperaturen er høj og luftfugtigheden lav. Som antistatiske midler bruges for eksempel metaller, vand og visse salte. Udover fibre og plastik bruges antistatiske midler også i kosmetiske produkter som solcremer og hårbalsam for at reducere statisk elektricitet, f.eks. i håret. Et eksempel på et antistatisk middel er cyclomethicone.
Ark-offset tryk Ark-offset tryk bruges oftest til reklametryk i både store og små oplag, hvor det papir der trykkes på er i ark, fremfor på ruller.
Aromater /aromatiske kulbrinter Et aromatisk stof indeholder typisk en eller flere benzenringe. En benzenring består af 6 kulstofatomer bundet sammen i en flad ring. Definitionen af et aromatisk stof er, at det kan deltage i nogle bestemte kemiske reaktioner (elektrofile substitutioner) og at det er mere stabilt end alifatiske forbindelser (som består af kæder af kulstofatomer). Hvis stoffer uden benzenringe opfylder disse to krav, betegnes de også som aromatiske. Eksempler på aromatiske forbindelser er benzen, naphthalen og toluen.
Azofarvestoffer Gruppe af organiske stoffer der indeholder en N=N-forbindelse (azogruppe). Azofarvestoffer bruges ofte til farvning af tøj, i tryksager, i maling, på læder og i fødevarer. Nogle azofarvestoffer er meget giftige for vandmiljøet, og allergifremkaldende. Ved kontakt med bl.a. sved kan nogle azofarvestoffer desuden nedbrydes til kræftfremkaldende aminforbindelser, og disse azofarvestoffer må ikke anvendes til tekstiler.
B
Baktericider Gruppe af stoffer, som hører under biociderne. Baktericider er i stand til at slå bakterier ihjel. De tilsættes produkter for at bekæmpe bakterier. Det kan f.eks. være som konserveringsmidler, som sikrer, at holdbarheden forlænges. Andre gange tilsættes de for at bekæmpe bakterier i f.eks. armhulen eller i munden (eksempelvis triclosan). Kendte lægemidler, som f.eks. penicilliner er også baktericider.
Bekendtgørelse En bekendtgørelse beskriver reglerne for et bestemt område. Bekendtgørelser udstedes af en minister efter bemyndigelse i en lov vedtaget i Folketinget.
Benzen, Benzen (C6H6). Organisk aromatisk forbindelse der består af 6 kulstofatomer bundet sammen i en flad ring. Tidligere har benzen været meget anvendt i opløsnings- og rensemidler, men det bruges efterhånden mindre fordi det kan være kræftfremkaldende. Det er forbudt at anvende benzen i folkeskolen.
BHA BHA (Butyleret hydroxyanisol) er en antioxidant, hvilket betyder, at det hindrer iltning af andre organiske stoffer. Ved en sådan iltning kommer fedtstoffer i produktet til at lugte og smage grimt. BHA er meget giftigt i miljøet og mistænkt for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Bindemidler Bindemidler er en gruppe af stoffer, som tilsættes produkter for, at de kan danne en sammenhængende film på den overflade, de påføres. Bindemidler bruges blandt andet i tryksager, maling, lakker, lim, gulvbelægning og kosmetiske produkter som neglelak, hårstylingsprodukter og hårbalsam. I tryksager hjælper de farven til at binde til papiret. Bindemidlerne er oftest store molekyler, og mange af dem er aromatiske, altså stoffer der kan lugtes. Bindemidler kan for eksempel bestå af harpiks, plast, alkyd og tørrende olier, der binder farven til papiret. Hvis tryksagen lugter skyldes det ofte stoffer fra bindemidlerne, der frigives. Det aftager når bladet luftes.
Bioakkumulere Bioakkumulerende stoffer ophobes i mennesker eller fødekæden, hvilket skyldes, at organismer kan have svært ved at udskille stofferne igen når de først er optaget. Det betyder, at et stof, der kun findes i miljøet i meget lave koncentrationer, kan blive ophobet i dyr og mennesker til høje koncentrationer.
Biocider Fællesbetegnelse for stoffer, der er beregnet til at bekæmpe bakterier, svampe, insekter, skadedyr mm. Biocider bruges i mange produkter som f.eks. konserveringsmidler, desinfektionsmidler og midler mod skadedyr i hus og hjem. De findes blandt andet i træbeskyttelsesmidler, myggebalsam, insektspray, rotte- og musegift. Biociderne kan være problematiske i miljøet, fordi de netop er beregnet til at bekæmpe levende organismer, og derfor også kan skade dyr, planter, svampe og alger i naturen.
Blegemiddel Gruppe af stoffer som gør ting hvide og fjerner misfarvninger. Blegemidler bruges for eksempel til at give papir dets hvide farve, til at blege tøj, der er blevet gråligt og til at fjerne pletter på tøjet. Mange forskellige stoffer bruges som blegemidler. Nogle er problematiske i miljøet, mens andre ikke er det. Generelt er det bedst for vandmiljøet at undgå de blegemidler, som indeholder chlor (f.eks. natrium-hypochlorit), da chlorforbindelser er meget belastende for vandmiljøet.
Bly Bly (Pb) er et giftigt tungmetal, som ved indtagelse ophobes i kroppen og kun ekstremt langsomt udskilles igen. Bly blev tidligere brugt i mange forskellige produkter, men bruges i dag især i akkumulatorer og til dels i erhvervsfiskeredskaber. Når blyholdige produkter ender som affald, spredes blyet i miljøet. Man indtager bl.a. bly ved at spise jord eller fødevarer eller drikke vand eller ved at indånde støv, der er forurenet med bly. Bly og blyforbindelser kan påvirke børns indlæringsevne og adfærd og sandsynligvis også deres intelligens.
Blødgørere Stoffer, der tilsættes bl.a. plastik, kosmetik, lim og maling for at give produktet en mere smidig og behagelig konsistens. Eksempler på stoffer der bruges meget i kosmetiske produkter er: Acetylated castor oil (acetyleret amerikansk olie), trioleyl phosphate og tristearyl citrate. phthalater er en anden gruppe af blødgørere, hvoraf nogle tidligere har været anvendt i bl.a. kosmetik. Nogle af phthalaterne har dog vist sig at være hormonforstyrrende, og disse må ikke længere anvendes i kosmetik, legetøj eller småbørnsartikler. I plastik anvendes stofgrupper som phthalater, phosphatestre, citrater og adipater som blødgørere.
Bomuld Bomuld er frøhår fra bomuldsplanten og består af næsten ren cellulose (84-90 %) og få procent voks, fedt og naturlig farve. Resten er vand. Ved hjælp af moderne efterbehandlinger kan bomulden gøres særdeles anvendelig til næsten alle typer tøj (beklædningstekstiler). Bomuld er meget slidstærkt.
Brandhæmmende midler Brandhæmmende midler er stoffer, der bl.a. tilsættes produkter, som kan blive for varme mens de er i brug. Brandhæmmende midler tilsættes for at forhindre, at produkterne bryder i brand. Brandhæmmere bruges for eksempel i plastik, tekstiler, tv, computere, mobiltelefoner, køkkenmaskiner og bilinventar. Der findes mange forskellige brandhæmmere, hvoraf nogle, f.eks. nogle af de bromerede flammehæmmere, er problematiske for mennesker og miljø, mens andre ikke er det.
Brom Brom (Br2) er et grundstof, der sammen med chlor, jod og fluor tilhører gruppen halogener. Når organiske stoffer indeholder brom vil stofferne ofte blive mere fedtopløselige og kan ophobes i fedtvæv. Ophobning i fedtvævet medfører også en ophobning i fødekæden, sådan at rovdyrene, der er de sidste led i kæden (f.eks. mennesker), udsættes for relativt høje koncentrationer af stoffet. Se også organiske halogener. Bromforbindelser kan desuden i visse tilfælde medvirke til at nedbryde ozonlaget.
Bromerede flammehæmmere Stofgruppe af organiske stoffer, der indeholder brom, og som virker brandhæmmende. De bromerede flammehæmmere bruges for eksempel i transportmidler, i elektronik og i elektriske apparater. Visse af brandhæmmerne spredes til omgivelserne fra produktion og elektronikskrot. Desuden kan nogle af stofferne afdampe fra tændte og varme apparater og efterfølgende indåndes af mennesker. Visse af stofferne er svære at nedbryde (persistente) og kan ophobes i mennesker og miljø. Nogle af disse er mistænkt for at kunne nedsætte forplantningsevnen og være årsag til fosterskader og kræft. Der findes i dag alternativer til nogle af de mest problematiske af stofferne, og disse bruges af flere og flere producenter. Et EU-forbud mod to af de mest problematiske af stofferne (penta-BDE og octa-BDE) trådte i kraft i 2004.
Butan Butan (C4H10) er et organisk stof, der er på gasform ved stuetemperatur, og derfor ofte bruges som drivmiddel i spraydåser. Det findes for eksempel i spraydeodoranter og hårskum, flaskegas og lightergas. Tidligere var CFC (freon) det mest brugte drivmiddel i spraydåser, men på grund af de ozonlagsnedbrydende egenskaber, er freon efterhånden udskiftet med for eksempel butan. Butan bruges også som kølemiddel i køleskabe. Det er ikke ozonlagsnedbrydende som freon, men til gengæld kan det være medvirkende til dannelse af smog, det vil sige den sammensatte luftforurening, man typisk ser i storbyer, og som er giftigt for både mennesker, dyr og planter.
C
Carbonhydrider /kulbrinter Kulbrinter eller carbonhydrider er stoffer, som består af brintatomer bundet til kæder eller ringsystemer af kulstofatomer. Kulbrinter udvindes fra råolie. Hvis de er alifatiske betyder det, at kulstofatomerne er arrangeret i kæder (evt. med forgreninger). I modsætning hertil er aromatiske kulbrinter (aromater) bygget op af benzenringe, som er ringe af seks kulstofatomer.
Cadmium Cadmium (Cd) er et giftigt sølvhvidt tungmetal. Det kan anvendes i genopladelige batterier, til overfladebehandling af jern og stål til beskyttelse mod rustdannelse, som pigment (farvestof) i plast, maling m.m. og til en lang række andre formål. Cadmium forbindelser optræder også i små mængder i bl.a. gødning og fossile brændsler og i betydelige mængder i tobaksrøg. Cadmium forbindelser optages ret let af planter, og ophobes i både planter og dyr. Det minder om det essentielle (livsnødvendige) tungmetal zink, og kan indtage dets plads i vigtige processer i kroppen, og forstyrre processerne. Hos mennesker ophobes cadmium især i leveren og nyrerne, og det kan i særlige tilfælde føre til nyresvigt, knogleskørhed, lungeforandringer og kræft.
Cellulose

Organisk stof der findes i cellevæggen i planter. Cellulose er et polysaccharid, det vil sige et langt molekyle sammensat af mange små sukkerenheder, også kaldet glukose. Måden hvorpå glukose-enhederne er sat sammen, gør cellulosen meget svær at nedbryde. Menneskets tarmsystem kan f.eks. ikke nedbryde cellulose. Det skal der specielle svampe eller bakterier til. Stoffet kan udvindes af træarter, der er righoldige på cellulose ved hjælp af to metoder, "Sulfitmetoden" og "Sulfatmetoden".

Cellulosefibre er opbygget af bundter af lange cellulosemolekyler. De bruges som råvare i produktion af bl.a. papir, bomuldstøj og vat. De længste cellulosefibre giver det stærkeste produkt. Ved genbrug af papir knækker cellulosefibrene. Genbrugspapir fremstilles af en blanding af nye cellulosefibre og brugt papir for få tilstrækkelig styrke.

Cetylalkohol Cetylalkohol (cetylalcohol, hexadecanol) er et organisk opløsningsmiddel, der bruges som blødgører i for eksempel hårprodukter, salver og cremer. Cetylalkohol kan være hudirriterende.
CFC Chlor Fluor Carboner. Fællesbetegnelse for en gruppe organiske forbindelser, der kun indeholder kulstof, chlor og fluor. CFC er tidligere blevet brugt som kølemiddel i køleskabe, drivgas i spraydåser, opskumningsmiddel af plastskum, opløsningsmiddel m.m. CFC stiger, imod forventning da det er meget tungt i forhold til atmosfærens ilt oxygen og kvælstof, op gennem atmosfæren. I atmosfærens øverste lag spaltes det af den energirige ultraviolette stråling fra solen og reagerer med ozon (O3), hvorved ozon omdannes til ilt (O2). CFC skader dermed ozonlaget.
Chlor og chlorforbindelser Chlor (Cl2) (klor) er et grundstof, der sammen med brom, fluor og jod tilhører gruppen af halogener. Chlor bruges blandt andet til desinfektion, i rengøringsmidler og til at blege papir. Kemiske forbindelser, der indeholder chlor, findes desuden i mange forskellige produkter, heriblandt bordsalt, tekstiler, plastik og elektroniske produkter som mobiltelefoner og fjernsyn. Når organiske stoffer indeholder chlor, bliver stofferne mere fedtopløselige og kan ophobes i fedtvæv. Det er et problem, hvis stofferne samtidig er skadelige for sundheden, fordi de på den måde koncentreres i de øverste led af fødekæden (blandt andet i mennesker), hvor de kan optræde i meget høje koncentrationer. chlorforbindelser er desuden skadeligt for vandmiljøet.
Chloroxider Chloroxider bruges som blegemiddel, blandt andet til blegning af papir. For at gøre blegningen effektiv gennemføres den i flere trin, som skiftevis omfatter behandling med chlor, natriumhydroxid og chloroxider. Papir bleget med Chloroxider er at foretrække frem for papir bleget med chlor (Cl2), da man herved i et ret stort omfang undgår dannelsen af de mest miljøskadelige organiske chlorforbindelser.
Cocktaileffekt Når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan der opstå kombinationseffekter, også kaldet ”cocktail-effekter”.Kombinationseffekterne gør, at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder, f.eks. at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Med den viden vi har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktail-effekter generelt i lovgivningen, fordi det er uhyre vanskeligt at forudsige effekterne af alle mulige kombinationer af kemiske stoffer.
Coldset-offset Bruges til trykning af aviser ved rotationstryk. Ved denne trykkemetode bliver trykfarven indsuget i papiret. Nogle reklameaviser trykkes også med denne metode, hvis der ikke er høje krav til papirkvaliteten.
Chrom Chrom (Krom) (Cr) er et tungmetal. Chrom anvendes som belægning på metaller eller plast (forchromning), og som legeringsmetal i rustfrit stål. Desuden indgår chrom i en række kemiske forbindelser, hvoraf de mest almindelige er Cr(VI) chromat (med oxidationstrin 6) eller trivalent Cr(III) (3 positive ladninger). Chromforbindelsene bruges på en række forskellige områder, blandt andet i farvepigmenter, i lædergarvning, som træimprægnering og i tekstiler. Cr(VI) forbindelser er de mest skadelige. De forekommer bl.a. i elektroniske produkter som mobiltelefoner og fjernsyn. De er kræftfremkaldende, kan give allergi og er også giftige for organismer i både vand og jord. Derfor har myndighederne fastsat begrænsninger (forbud) mod disse stoffer.
D
DDT DDT (Dichlor Diphenyl Trichlorethan) er et stof, der tilhører gruppen af organiske halogener. DDT er et POP-stof, der er svært nedbrydeligt (persistent), ophobes i kroppen, er giftigt, og er vist at være hormonforstyrrende i dyreforsøg. Det ophobes i levende organismer og er svært at nedbryde. Det kan transporteres rundt i verden med vind- og havstrømme og gennem migrerende dyr. På den måde kan det give problemer i fjerne områder, f.eks. Arktis, selvom det hverken produceres eller bruges der. DDT er forbudt herhjemme og omfattet af den globale konvention om POP-stoffer (Stockholmkonventionen), men bruges stadig i enkelte dele af verden som bekæmpelsesmiddel imod malariamyg, fordi der mangler egnede alternativer.
Denatureret alkohol Alkohol (ethanol) som er tilsat et stof, der får det til at smage grimt. Også kaldet denatureret sprit (husholdningssprit). Typisk er det diethyl-phthalat (diethyl-ftalat, DEP), isopropyl alcohol eller n-butyl alcohol, der tilsættes ethanolen og får det til at smage grimt. Ved at tilsætte et denatureringsmiddel til alkoholen så den ikke kan drikkes, slipper virksomheden for at betale afgift til staten.
Dispersionslak Dispersionslak kan påføres en tryksag for at få en blød finish. Dispersionslak er oftest vandbaseret og indeholder typisk ca. 5 % blødgørere.
Dioxin Gruppe af chlorholdige forbindelser (polychlordibenzo-1,4-dioxiner) der ikke fremstilles bevidst, men opstår som et biprodukt i kemiske processer lige fra vulkanudbrud til fremstilling af kemikalier, pesticider, stål og maling og ved dannelse af udstødning og forbrænding af affald. Hvis affald indeholdende chlorforbindelser brændes af på en ukontrolleret måde, vil røgen indeholde dioxiner. Dioxiner er POP-stoffer og de er fedtelskende. Derfor ophobes de i dyrs og menneskers fedtdepoter. Da de også er svære at nedbryde (persistente), forsvinder de ikke, når de først er endt i naturen, men ophobes i dyrs og menneskers fedtvæv. Dioxiner kan da også findes stort set alle steder i naturen. Stoffet er fundet i vand, jord, fisk, dyr og i mennesker. Dioxiner er kræftfremkaldende og skader evnen til at få børn. Dioxiner er omfattet af POP-konventionen.
D-limonen D-limonen er et duftstof, som kan fremkalde allergi ved kontakt med huden. Findes i nogle deodoranter, parfumer og parfumerede cremer samt i æteriske olier. Stoffet findes naturligt i citrusfrugter.
Duftstoffer Duftstoffer (parfumestoffer) bruges, fordi de afgiver duft. Eksempel på duftstoffer er d-limonen og citronellol, der dufter som hhv. appelsin og citron. Duftstoffer kan enten være syntetisk fremstillede eller udvundet fra naturlige råvarer. Nogle duftstoffer kan give hudallergi, og her gør det ingen forskel, om stoffet er syntetisk eller naturligt.
Dybtryk Dybtryk anvendes til trykning af kulørte magasiner og blade. De fleste dybtrykte tryksager er produceret i udlandet og importeres til Danmark. Man bruger det organiske opløsningsmiddel toluen ved denne trykkemetode. Det er muligt i høj grad at recirkulere toluen i trykkeriet. Det kan opsamles og genanvendes til ny farve eller afvaskning. Afdampning af toluen kan opfanges i aktive kulfiltre.
Toluen kan være et problem, hvis det fordamper fra de færdige blade hos forbrugeren og der er speciel opmærksomhed omkring toluen-afdampning fra importerede tryksager.
E
EDTA Forkortelse af stoffet, Ethylene Diamine Tetraacetic Acid, som har en struktur, der danner et kompleks (kompleksdanner), som kan binde metaller og andre stoffer. EDTA bruges blandt andet i vaskepulver til at nedsætte hårdheden af vandet ved at binde Ca- og Mg-ioner hvorved effektiviteten af vaskemidlet øges. EDTA er svært at nedbryde (persistent) og i vandmiljøet kan det binde sig til giftige tungmetaller. Bindingen til EDTA muliggør, at tungmetallerne igen kan optages og indgå i fødekæden.
Emulgatorer Hjælpestoffer, der bruges når f.eks. olie og vand skal blandes. Stofferne kaldes også tensider eller overfladeaktive stoffer. Emulgatorer bruges typisk i kosmetiske produkter som cremer og lotion. De forhindrer at produkterne skiller. Mange forskellige stoffer bruges som emulgatorer. Nogle er problematiske for mennesker og miljø, andre er ikke.
F
Farvepigmenter Pigmenter tilsættes produkter for at give dem en bestemt farve. For eksempel er det farvepigmenter, som giver trykfarver til papir deres kulør. Farvepigmenter bruges også i mange andre produkter, blandt andet i plastik, maling, skocreme, hårfarver, neglelak og læbestift. Nogle pigmenter indeholder tungmetaller.
Farvestoffer Farvestoffer bruges blandt andet i mad, slik og sodavand, men også i varer som tøj, kosmetik og maling. Der findes organiske og uorganiske farvestoffer. Uorganiske farvestoffer kan indeholde tungmetaller, og er dermed problematiske i miljøet da tungmetaller kan skade nervesystemet og evnen til at få børn hos mennesker og dyr. Eksempler på organiske farvestoffer er carbon black og azofarvestoffer samt stoffer udvundet fra planter. Både carbon black og visse azofarvestoffer anses for at være kræftfremkaldende, og nogle azofarvestoffer kan være allergifremkaldende og miljøfarlige. Flere farvestoffer, der anvendes i kosmetik, kan give hudallergi.
Fedtelskende Stoffer der hellere vil være i fedtfasen end i vandfasen, f.eks. olie frem for vand.
Fedtstoffer Fedtstoffer er estere af glycerol og fedtsyrer. Det er fedtsyrerne der bestemmer fedtstoffets art:
1) animalske fedtstoffer, f.eks. lanolin, smør og andefedt.
2) planteolier, f.eks. olivenolie, solsikkeolie og rapsolie.
3) mineral olier, f.eks. stearater, fremstillet af råolie.
Filmdannere Stoffer, der tilsættes produkter for at de kan danne en sammenhængende film på den overflade, produktet skal påføres. For eksempel tilsættes kosmetikprodukter filmdannere, så de kan danne en sammenhængende film på hår, negle eller hud. I hårbalsam bruges for eksempel kationiske tensider som filmdannere, der gør det nemmere at rede håret ud igen efter vask. Et andet eksempel på filmdannere er phthalaterne, der bruges til samme formål i blandt andet maling, trykfarve, lim og fugemasser.
Fluorcarbonforbindelser Fluorcarbonforbindelser kaldes også fluorforbindelser og er organiske stoffer med kulstof og fluor. De danner en vandafvisende overflade. Der har været en række forgiftningstilfælde med imprægneringsmidler i EU i de senere år, hvor man ikke kender årsagen til forgiftningen. I mange tilfælde har der været fluorcarbonforbindelser i produktet, og det er muligt at disse har medvirket til forgiftningen.
Folietryk Folietryk anvendes ofte som udsmykningseffekt til brochurer, årsregnskaber, tidsskrifter, magasiner, ugeblade, kartonnage og andre tryksager. Når der påføres et folietryk belægges tryksagen med pigmenter fra en plastfolie ved hjælp af varme. Trykket overføres ofte kun på enkelte dele af tekst/motiv. Folietryk er som regel ikke-vandopløselig, og tryksager med folietryk vil i returpapirvirksomhederne blive frasorteret under grovsorteringen. Trykket kan nemlig indeholde metalpigmenter og små mængder af tungmetaller, der er uønskede i genbrugspapiret.
Formaldehyd Formaldehyd (HCHO) kaldes også ”methanal”, og er en farveløs, vandopløselig, giftig gas, som bruges i mange forskellige produkter, eksempelvis som konserveringsmiddel i bl.a. malinger, tekstiler og kosmetiske produkter. Det findes også i mange af de imprægneringer, der gør tøj lavet af bomuld og viskose mere krølfrit, krympefrit og farveægte. Formaldehyd kan desuden indgå i lim i spånplader, krydsfiner og limtræ. Formaldehyd kan afgives fra nogle lakker til lakering af møbler og trægulve. Nogle rense- og pudsemidler samt kosmetiske produkter kan indeholder stoffer, der virker som konserveringsmiddel ved at fraspalte formaldehyd. Disse stoffer er ikke nødvendigvis problematiske, undtagen hvis man er allergisk overfor formaldehyd. Formaldehyd kan give eksem og allergi ved hudkontakt og menes at være kræftfremkaldende ved indånding over længere tidsperioder f.eks. i arbejdsmiljøet.
Fossile Brændstoffer De fossile brændstoffer er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år. De består hovedsageligt af kulbrinter. De er dannet af dyr og planter, der døde for millioner af år siden. Der findes flere typer af fossile brændstoffer og brændsler: Kul, Olie, Tørv, Naturgas. Når fossilt brændstof brændes af dannes der vand, CO2 og varme. Siden midten af 1800 tallet er der over næsten hele jorden blevet brugt stadig større mængder fossile brændstoffer som energikilde. Dermed er mængden af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren steget voldsomt, og det har skabt klimaproblemer.
Fugtevand Noget fugtevand indeholder ethanol, isopropanol eller ipa-sprit. Af hensyn til arbejdsmiljøet anvendes ofte ipa-sprit (90% ethanol+10% isopropanol).
Fugtighedsgivere Stoffer der binder fugtigheden i både produktet og i huden. Det tilsættes til lotion, cremer og shampoo. Eksempler på stoffer der bruges meget som fugtighedsgivere er: Butyloctanol, diglycerin, glycereth-20, hydroxyethyl sorbitol, PEG-20 stearat og propylene glycol.
Fysisk filter Solcremer har enten et kemisk solfilter eller et fysisk solfilter, men kan også have en blanding af de to typer. Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden, hvor det reflekterer solens stråler, hvorved de forhindres i at passere til hudens celler. De fysiske filtre (zinc oxide og titanium dioxide) giver produkterne en hvid farve, men anvendes i dag ofte på nanoform, dvs. meget små partikler, hvor den hvide farve undgås. I Danmark er titanium dioxide (TiO2) det eneste fysiske solfilter, der er tilladt.
G
Gelé Gelé er et fast stof, som ikke er hårdt, men blævrende.
Glycerin Glycerin (CHOH-CH2OH-CH3OH) kaldes også glycerol og er en trivalent alkohol og en basal del af fedt. Både dyre- og plantefedt indeholder omkring 10 % glycerin. Glycerin er et fugtighedsgivende stof og et naturligt biprodukt i fremstilling af sæbe. Sæbe indeholder varierende mængder af glycerin fordi glycerinen kan fjernes fra den færdige sæbe og tilsættes andre produkter som cremer og lotions. Glycerin er hverken specielt problematisk for miljø eller sundhed.
H
Harpiks Fællesnavn for hårde, ofte sprøde glasagtige stoffer, som er enten farveløse, gule eller brunlige. Naturlig harpiks dannes af træer og består af en meget sammensat blanding af stoffer, hvoraf en af hovedbestanddelene er terpentin. Harpiksens kraftige duft skyldes en række aromatiske stoffer. Harpiksen beskytter træerne imod angreb fra for eksempel svampe. Der laves også kunstig harpiks af råolie. Harpiks bruges for eksempel til at fremstille linoleum og findes derudover i mange træprodukter.
Heat-set offset Heat-set offset bruges typisk til trykning af reklamer, ugeblade og månedsblade i A4 format og magasinformat. Ved heat-set offsettryk trykkes på papir i ruller med lav gram-vægt. Når farven er påført opvarmes papiret med en heater til cirka 110 – 140 oC, hvorefter papiret føres over vandafkølede ruller.
Hormonforstyrrende stoffer Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke mennesker og dyrs hormonsystemer og herved skade os, vore børn, dyrene og deres afkom. I dyreforsøg kan man se, at disse stoffer påvirker hormonbalancen, f.eks. ved at dyrene får misdannede kønsorganer. Det er endnu uvist, om brugen af meget små mængder hormonforstyrrende stoffer i for eksempel kosmetik kan skade mennesker. Mennesker optager oftest stofferne gennem maden, men også i små mængder gennem huden og gennem luften ved indånding. Fostre (og dermed gravide) og børn er særligt følsomme for hormonforstyrrende stoffer. Eksempler på stoffer, der anses eller mistænkes for at være hormonforstyrrende, er nonylphenol, DDT, DDE, dioxiner, PCB, organiske tributylforbindelser, dibutylphthalat, BHA, der bl.a. bruges i ansigtscremer, butylparaben, der er et meget anvendt konserveringsmiddel og UV-filtrene 3-benzylidene camphor, 4-methylbenzylidene camphor, octyl methoxycinnamate og benzophenone-3.
Hydrogenperoxid Kaldes også brintoverilte (H2O2) og bruges som blegemiddel i en række forskellige produkter. Det forekommer for eksempel som blegemiddel i tandpasta og vaskepulver, og i nogle produkter til afblegning af hår samt bruges til blegning af for eksempel papir og bleer. Det kan tilsættes direkte eller der kan være tilsat stoffer, der frigiver brintoverilte under brug. Blegning med brintoverilte belaster vandmiljøet mindre end de blegeprocesser, hvor der bruges chlor.
I
INCI navne På kosmetiske produkter skal der være en indholdsdeklaration, der angiver alle de ingredienser, som er tilsat produktet. Her skal ingredienserne være angivet med de internationale kosmetiknavne, de såkaldte INCI navne (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients). Parfumestofferne er dog undtaget fra denne mærkningsregel og skal kun angives med ordet parfume eller aroma (26 udvalgte parfumestoffer skal dog deklareres af hensyn til allergikere).
J
K
Kalium, K Kaliums (K) engelske navn er Potassium. Det engelske navn bruges i varedeklarationen på kosmetik i EU.
Kaolin Kaolin er en type ler, der er mere finkornet i kvaliteten end f.eks. pibeler. Kaolin kaldes også for kina-ler. Det antages hverken at være problematisk for sundheden eller miljøet.
Kation( kat-ion ) Et positivt ladet atom eller kemisk stof. Eksempler er Na+ ionen i bordsalt (NaCl) og kationiske tensider.
Kemisk filter Solcremer har enten et kemisk eller et fysisk UV-filter, men kan også have en blanding af de to typer. Det kemiske solfilter består af nogle indholdsstoffer, der virker ved at reagere med solens stråler og absorbere solstrålerne, hvorved effekten af strålerne på hudens celler bliver formindsket. Visse kemiske filtre beskytter udelukkende mod solens ultraviolette B-stråling, mens andre beskytter både mod ultraviolet B- og A-stråling. Den bedste beskyttelse opnås ved at vælge en solcreme, der beskytter både mod solens ultraviolette B og A-stråler. Et eksempel på et kemisk UV-filter er butyl methoxydibenzoylmethane og drometriazole trisiloxane.
Kemiske produkter Betegnelse for alle mulige forskellige produkter, der indeholder en blanding af kemiske stoffer – f.eks. opvaskemiddel, rengøringsmiddel, maling.
Kobber Kobber (Cu) er et tungmetal, som bruges i blandt andet vandrør. Kobber bruges også i elektrisk udstyr på grund af dets gode elektriske ledningsevne. Ledninger er for eksempel ofte lavet af kobber. Derudover bruges kobber i mønter samt til tag- og vægplader og skulpturer. Kobber indgår desuden i en række kemiske forbindelser. Kobberforbindelser bruges i sprøjtemidler, i høj grad i midler, der forhindrer vækst af alger og smådyr på skibe, dambrugsanlæg og andet udstyr i vandet. Både organiske og uorganiske kobberforbindelser bruges som pigmenter i maling, og en række former for kunstgødning tilsættes kobber.
Kompleksdannere Kompleksdannere har en struktur, der danner et kompleks, som kan binde metaller og andre stoffer. Kompleksdannere bruges bl.a. som kalkbindere i vaskemidler. I vaskemidler bruges de bl.a. til at binde calcium og magnesium. Det forhindrer, at tøjet bliver gråligt og kedeligt. Men når kompleksdannerne binder tungmetaller kan de være med til at forårsage, at metallerne ikke fanges i rensningsanlægget.
Konserveringsmidler Konserveringsmidler tilhører gruppen af biocider. Konserveringsmidler bruges i mange forskellige produkter, for eksempel i mad, rengøringsprodukter, vandbaseret maling, træbeskyttelsesmidler og i kosmetik som f.eks. cremer, makeup, shampoo og sæbe. Konserveringsmidlerne tilsættes for at forlænge holdbarheden og for at undgå vækst af for eksempel bakterier og svampe. Stofferne virker ved enten at hæmme væksten eller dræbe de mikroorganismer, der er i produktet. Eksempler på konserveringsmidler er alkoholer, kvaternære ammoniumforbindelser, benzoater, isothiazoloner, formaldehyd og parabener. Flere konserveringsmidler kan give allergi ved kontakt med huden. De fleste mennesker har dog ingen problemer med at tåle de konserveringsmidler, der findes i kosmetik.
Konventioner En konvention, i betydningen international aftale, er en juridisk bindende aftale mellem stater. Den adskiller sig på den måde ikke fra en traktat, men benævnelsen traktat bruges ofte i forbindelse med en aftale indgået mellem 2 eller et begrænset antal stater, mens en konvention typisk er indgået mellem mange stater. Ofte træffes beslutningen om at etablere en konvention i FN-regi. En konvention fastsætter retningslinier inden for et givent område, og de lande, som har ratificeret (besluttet i den nationale besluttende forsamling/organ at tilslutte sig) en konvention, er bundet af den. Konventioner kan dække globalt eller regionalt. Under konventioner kan man have mere eller mindre selvstændige aftaler, såkaldte protokoller, som kan være mere specifikke.
Kviksølv Kviksølv (Hg) er et tungmetal. Rent kviksølv er flydende og fordamper let ved stuetemperatur. Kviksølv blev tidligere anvendt i bl.a. termometre, i måle- og kontroludstyr og i kontakter og relæer. Kviksølvforbindelser blev tidligere brugt i batterier, og bliver stadig brugt i laboratoriekemikalier, i tandfyldninger (amalgamplomber) og i enkelte medicinske artikler. Kviksølv kan indtages af mennesker gennem sølv-kviksølvamalgam-fyldninger i tænderne og ved spise fisk og andre fødevarer fra vandet. Kviksølvforbindelser kan ophobes i kroppen, og kviksølv i miljøet kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Metallisk kviksølv omdannes i naturen til methylkviksølv, som er svært at nedbryde (persistent) og langt farligere end metallet kviksølv. Der er i Danmark et generelt forbud, med få undtagelser, mod kviksølv i produkter.
L
Lanolin Fedtstof fra fåreuld. Lanolin er en fedtet substans, som fåret udskiller gennem huden, og som fanges i fåreulden. Når fåret er klippet, vaskes uldet, og lanolinen udvindes. Lanolin blandes nemt med vand, og er derfor en god basis for cremer. Lanolin bruges også i andre produkter, både kosmetiske som shampoo og læbestifter og andre produkter som skopudsemidler, papir og printerblæk. Stoffet synes ikke at have skadelige effekter i miljøet.
Legeringer Blandinger af to eller flere forskellige metaller og/eller ikke metaller. Ved at blande flere forskellige metaller kan man opnå egenskaber, som er bedre end de enkelte metallers. For eksempel kan man lave legeringer, der er mere holdbare og kan tåle højere temperaturer end de rene metaller, der danner legeringen. Eksempler på legeringer er stål, der består af jern med op til flere procent carbon (kul). Rustfrit stål derimod indeholder mindst 10 % chrom samt nikkel. Messing, som er en legering af kobber og zink, anvendes blandt andet til blæseinstrumenter og pyntegenstande. Det meste smykkeguld består af en legering af guld, sølv og kobber.
Lignin Lignin er det materiale i træ og planter som plantefibrene er kittet sammen med. Til finere papirkvaliteter ætses lignin og harpiks væk, så kun cellulosen er tilbage.
Lipider Lipider er en gruppe af naturlige stoffer, hvis definition varierer. Strengt taget er det fedtsyrer eller stoffer dannet ud fra fedtsyrer, som på grund af deres store molekyle-størrelse er opløselige i organiske opløsningsmidler som ether og acetone, men ikke i vand. Eksempler på lipider er fedtsyrer, triglycerider og phospholipider.
Lokalirriterende stoffer Lokalirriterende stoffer er stoffer der kan irritere huden eller slimhinderne i øjne, næsen og øvrige luftveje som kommer i berøring med stoffet. På huden viser det sig som en rødmen. For øjne, næsen og øvre luftveje kan det medfører tårer, nysen og hoste.
M
Mikroorganismer En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme, som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop. Det kan f.eks. være bakterier eller mikroskopiske svampe.
Montrealprotokollen Montrealprotokollen er en globalt dækkende international aftale under Wienkonventionen om stoffer der nedbryder ozonlaget.
N
Nano Nano betyder 10-9, og nanopartikler er altså partikler, der typisk har en størrelse 10-9m.
Natrium Det engelske navn for natrium (Na) er Sodium. Det engelske navn bruges i varedeklarationen på kosmetik i EU.
Natriumhydroxid Natriumhydroxid, NaOH, også kaldet lud eller kaustisk soda, er en stærk base, der anvendes til fjernelse af maling og lak, til rengøring, blegning af træ-emner, herunder behandling af trægulve. Det anvendes også i en række rengøringsprodukter som ovn- og afløbsrens, kosmetiske produkter som lotion, tandpasta og cremer samt i insektspray. Stoffet virker ætsende ved indtagelse, indånding samt ved hud- og øjenkontakt i ren form.
Nikkel Nikkel (Ni) er et tungmetal, der bl.a. kan forekomme i briller, knapper, smykker, og lynlåse. Nikkel og nikkelforbindelser findes også i blandt andet batterier, mønter, rustfrit stål, pigmenter og kobberlegeringer og findes desuden i små mængder i kul- og olieprodukter, gødning, jordbrugskalk og foderstoffer. Nikkel og nikkelforbindelser kan give overfølsomhed ved hudkontakt, og nikkel i metallegeringer i for eksempel briller, knapper, smykker og lynlåse er den mest forekommende årsag til kontaktallergi i EU. Derfor er der i EU regler for hvor meget nikkel, der må afgives fra produkter, som er beregnede til at komme i kontakt med huden. Der må gerne være nikkel i produkterne, så længe de er bundet så fast, at de ikke afgives.
Nikkelallergi Nikkelallergi viser sig ved eksem, det vil sige rødme, blæredannelse og eventuelt sår i huden. Symptomerne varer i dage til uger. Ved fortsat kontakt med nikkel direkte på huden, kan der komme spredning af eksem til andre hudområder. Nikkelallergi kan udvikle sig til kronisk eksem, der ikke forsvinder, selv om man undgår kontakt med nikkel. Nogle mennesker, der har kontaktallergi over for nikkel, reagerer også allergisk på de madvarer, der har et højt indhold af nikkel og skal derfor undgå dem. Nikkel findes også i mange fødevarer som for eksempel chokolade, havregryn, tørrede bælgfrugter, nødder og tomater.
Nylon Nylon er en syntetisk polymer, der er sammensat af mange enheder ved hjælp af amidbindinger. Derfor kaldes stoffet ofte polyamid. Det var den første syntetiske fiber, som blev fremstillet udelukkende på basis af uorganiske råstoffer: kul, vand og luft.
O
Offset-tryk ”Offset” betyder afsætte, og det er farven på trykpladen der afsættes på en gummidug, der herefter afsætter trykbilledet på papiret. Der er adskillige typer offset trykning blandt andet ark-offset, heatset-offset, coldset-offset og oxidations-offset.
Opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel er en flydende fase hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding. Det opløste stof kan være et fast stof, en væske eller en gas. Det mest almindeligt kendte opløsningsmiddel er vand.
Organiske halogenforbindelser Organiske halogenforbindelser indeholder fluor, chlor, brom og/eller jod. Det er fedtopløselige stoffer, som ophobes i kroppen. Mange af stofferne er svære at nedbryde (persistente) og har skadelige effekter på miljøet og på mennesker.
Organiske opløsningsmidler Organiske opløsningsmidler er organiske stoffer, der er gode til at opløse olie, fedt, plast og mange andre stoffer, der ikke kan opløses i vand. Et eksempel er terpentin, som bruges til rensning af pensler, der har været brugt til oliebaserede malinger. Organiske opløsningsmidler bruges blandt andet i lak, maling, fugemasse og imprægneringsmidler. Stofferne kan også forekomme i tøj og tekstiler fordi det har været brugt under fremstillingsprocessen. Der findes flere hundrede organiske opløsningsmidler, og de fleste fordamper let. Fra luften kan opløsningsmidler gå fra indåndingsluften gennem lungerne over i blodet og herfra videre ud i kroppen. Nogle opløsningsmidler kan også trænge igennem huden. Organiske opløsningsmidler kan også skade huden - den affedtes og nedbrydes, bliver sprukken, og der kan let udvikle sig eksem. Efter langvarig udsættelse kan organiske opløsningsmidler medføre kroniske skader på hjerne og nervesystem. Symptomer kan være hukommelsessvigt, nervøsitet og irritabilitet og efterhånden sværere psykiske ændringer, f.eks. depression.
Organiske stoffer Organiske stoffer er stoffer, der indeholder kulstofatomer (C), dog anses carbonater og cyanider mm. for uorganiske kulstofforbindelser. Tidligere troede man, at de stoffer som levende væsener består af, var helt specielle, og at de kun kunne dannes af levende organismer ved hjælp af en mystisk "livskraft" som fandtes i dem. Sådanne stoffer blev derfor kaldt organiske stoffer. I 1828 viste den tysk kemiker Wöhler, at de organiske stoffer også kan laves kunstigt af livløst uorganisk materiale. Det var starten på den organiske kemi. Siden da er den del af kemien vokset og vi kender i dag mange flere organiske stoffer end uorganiske. Eksempler på kunstige organiske stoffer er organiske opløsningsmidler og organiske halogenforbindelser.
Organisme I biologien er en organisme simpelthen en betegnelse for et levende væsen.
Overfladeaktive stoffer Stoffer som gør det lettere at blande vandholdige og olieholdige væsker, f.eks. tensider og emulgatorer. De nedsætter vands overfladespænding. Herved kan snavs lettere frigøres fra f.eks. tekstilfibre. Ved udledning til miljøet kan stofferne være giftige for forskellige smådyr mv.
Overtrykslak En tryksag kan eventuelt beskyttes med en overtrykslak. På omslaget af kraftige blade og kataloger er der tit brugt en overtrykslak for at beskytte og eventuelt give en glanseffekt. Overtrykslakken kan være en UV-lak, der hærder ved UV-lys.
Ozon Ozon (O3) er en blålig luftart, som blev opdaget af den tyske kemiker Christian Friedrich Schönbein i 1840 i forbindelse med hans studier af elektriske udladninger. Hvis en elektrisk udladning, som f.eks. et lyn passerer gennem ilt, vil der dannes ozon. Ozon er både skadeligt og gavnligt for livet på Jorden. Nær jordoverfladen er ozon med i dannelse af smog, som er årsag til miljøproblemer i flere storbyer. I atmosfæren fungerer ozonlaget derimod som et skjold mod solens ultraviolette stråler. Ozonlagsnedbrydende stoffer er på globalt plan reguleret under Montrealprotokollen.
Ozonlaget Ozonlaget er betegnelsen for det område i atmosfæren, mellem 12 og 50 km over jorden, hvor koncentrationen af ozon er størst. Hvis al ozonen i atmosfæren blev anbragt i et lag ved jordoverfladen ville det kun være 3 til 5 mm tykt. Selvom ozonlaget er meget tyndt beskytter det meget effektivt mod den skadelige UV-stråling fra solen, som kan medføre hudkræft, øjensygdomme og forringer immunsystemet. Derfor er ozonlaget vigtigt af bevare.
P
Palmitat Palmitater er salte af den fede syre Palmitinsyre (Palmitic acid) også kaldet hexadecan syre. CH3(CH2)14COOH. Kalium eller natrium palmitater er sæbe, der dannes ved forsæbning af næsten alle dyre- og plantefedtstoffer. Palmitater bruges i visse kosmetiske produkter, f.eks. barberskum.
Ved at behandle palmitater med syre dannes Palmitinsyre. Palmitinsyren blandet med stearinsyre er stearin, som bruges til at lave stearinlys af.
Palmitat er ikke problematisk for sundhed eller miljø, udover at der ved forbrænding eller nedbrydning frigives CO2, som er en drivhusgas.
Parabener Parabener er en gruppe af stoffer, der virker som konserveringsmidler. Eksempler på parabener, der bruges meget er methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben. Parabenerne bruges blandt andet i kosmetiske produkter. Der er mange forskellige parabener, hvoraf nogle er under mistanke for at have hormonforstyrrende effekter (propylparaben og butylparaben). Nogle parabener kan i sjældne tilfælde fremkalde allergi og hudirritation, men som hovedregel kun hvis de påføres meget udsatte steder (f.eks. tæt på åbne sår).
Paraffin Krystallinske alifatiske kulbrinter. Et fast organisk stof ved stuetemperatur, som er udvundet af råolie. Paraffin bruges i kosmetiske produkter som mascara, cremer og sæbe samt i nogle typer af levende lys. Paraffin er ikke problematisk for sundhed eller miljø, udover at det er lavet af fossile brændstoffer, som ikke er en fornybar ressource.
Parfume Parfumestoffer er duftstoffer. En parfume er en blanding af forskellige unikke duftstoffer, som tilsammen giver en specifik duft, eksempelvis jordbær, rose, citron eller blomsterduft. Nogle duftstoffer udvindes fra blomster, planter eller dyr, medens andre fremstilles kunstigt i den kemiske industri. Nogle duftstoffer kan være allergifremkaldende.
PCB PCB (Poly Chlorerede Biphenyler) er en gruppe af cykliske organiske halogenforbindelser, som tidligere blev anvendt som kølemiddel i transformerer. Desuden er det blevet anvendt i varmepumper, gasturbiner, hydrauliske systemer, lim, brandhæmmere, fugemasse m.m. PCB er svært at nedbryde (persistent), ophobes i kroppen og er kræftfremkaldende, fosterskadende og hormonforstyrrende. Der er herhjemme såvel som internationalt gjort en særlig indsats for at afvikle brugen af PCB. Det har været forbudt at importere og sælge PCB samt apparater indeholdende disse stoffer i Danmark siden 31. oktober 1986. PCB er desuden omfattet af den globale POP-konvention.
Penicillin Penicillin er et såkaldt antibiotika og bruges mod infektioner, idet penicillin hæmmer eller dræber bakterier.
Persistent Persistente stoffer er stoffer, der ikke (eller kun meget vanskeligt) bliver nedbrudt i naturen. Persistente stoffer forsvinder ikke bare, og jo mere der lukkes ud i miljøet, jo højere bliver koncentrationen. Det kan være et stort problem hvis stofferne samtidig er skadelige for dyr, planter eller mennesker.
Pesticider Stoffer, der bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampe i landbruget og skovbruget, hos frugtavlere og på gartnerier. Pesticiderne rammer ikke kun skadevolderne, men også øvrige dyr og planter. Stofferne kan spredes i naturen, og ender nogle gange i grundvandet. Derfor er der i EU meget skrappe regler for, hvor meget man må anvende, og hvilke midler der kan godkendes.
Phthalater Phthalater (ftalater) er en gruppe af stoffer, som blandt andet bruges til at blødgøre polyvinylchlorid (PVC) plast. Eksempler på produkter, der kan indeholde phthalater er selvklæbende folier og tape, ringbind, handsker, forklæder, regntøj, gardiner, tagrender, nedløbsrør og neglelak. Eksempler på phthalater er diethylhexylphthalat (DEHP) og diisononylphthalat (DINP). phthalaterne er ikke fast bundet i plasten, og kan derfor bevæge sig over i tilstødende materialer eller omgivende væsker. Det betyder, at de spredes til omgivelserne, og at man kan finde phthalaterne i mange forskellige fødevarer, i spildevand, i vandmiljøet, i modermælk og i babymad. Det er et problem, fordi nogle af phthalaterne har vist at være hormonforstyrrende. Det vil sige, at de f.eks. kan skade evnen til at få børn og hvis gravide udsættes for dem i høje koncentrationer kan de skade fosterets udvikling. Alternativerne til phthalaterne er generelt dyrere, og man ved ofte ikke lige så meget om deres effekter på mennesker og miljø.
Phenol Den simpleste af phenolerne, C6H5OH, (kaldes også fenol, karbol, karbolsyre, hydroxybenzen eller karbolsyre) er et hvidt, krystallinsk stof. Phenoler er aromatiske forbindelser, hvor OH gruppen sidder direkte på ringen i stedet for et hydrogenatom. Phenol er en svag syre, der indgår i talrige industriproduktioner, som fører til slutprodukter som lægemidler, pesticider, farvestoffer og syntetiske harpikser. Phenol dræber bakterier og svampe.
pH-regulatorer pH-regulatorer er stoffer, der tilsættes for at justere surhedsgraden (pH). Det kan være enten baser, syrer eller salte. pH-regulerende midler bruges blandt andet i madvarer og i kosmetiske produkter som tandpasta og hårstylingsprodukter. Stoffer tilsættes eksempelvis for at sørge for, at et hudprodukt har den samme pH (surhed), som huden. Hudens naturlige pH er 4,5-5,5 varierende efter hvor på kroppen pH bliver målt.
pH-værdi pH-værdien er tal fra 0-14, der angiver om opløsningen er sur (lavere end 7), neutral (7) eller basisk (højere end 7) og er et udtryk for koncentrationen af brintioner (H3O+)
Polycykliske aromater Polycykliske aromater (PAHér) er en gruppe af organiske aromatiske stoffer. At de er polycykliske betyder, at de er opbygget af flere (typisk 2-6) ringstukturer af kulstoffer, som er 5 eller 6 C-atomer arrangeret i aromatiske ringe. De polycykliske aromater er en naturlig del af råolie og stenkul, og de ender i miljøet i forbrændingsgasser, f.eks. fra olie- og kulfyrede forbrændingsanlæg og i udstødningsgasser. Mange PAH’er er svære at nedbryde (persistente) i miljøet, og forureninger med stofferne findes på grunde, hvor der for eksempel har ligget gasværker, asfaltfabrikker, træimprægneringsvirksomheder eller tjærepladser (for fiskegarn) fordi stofferne er spildt direkte på jorden. Mange PAH’er kan være kræftfremkaldende.
Polycykliske moskusforbindelser Polycykliske moskusforbindelser er en gruppe af duftstoffer, der bruges i blandt andet creme, shampoo, balsam, aftershave, sæbe, vaskemiddel, opvaskemiddel, toiletrens, vinduesrens og gelélys. Siden 2002 har musk xylene og musk ketone kun været tilladt i lave koncentrationer i kosmetik. Ved brug af produkter, der indeholder polycykliske moskusforbindelser, ender stofferne i kloakken, og fordi de ikke kan fjernes fuldstændig i rensningsanlæggene, ender de i vandløb, søer og havet, hvor de kan optages af dyr og planter. De er svære at nedbryde (persistente), og ophobes i fedtvæv og ender derfor i meget høje koncentrationer hos de øverste led i fødekæden (for eksempel i mennesker). De er blandt andet fundet i menneskers fedtvæv og modermælk. Stofferne er undersøgt i forskellige dyreforsøg, men uden fund af problematiske effekter.
Polyester Polyester er fibre fremstillet som polykondensater af divalente syrer og alkoholer eller genbrugsplast. Polyester (Terylene) giver for eksempel bomuldstøj bedre slidstyrke og dermed holdbarhed. Polyester er ikke problematisk for sundhed eller miljø, udover at det er baseret på fossile brændstoffer.
Polymer ”Poly” betyder mange, og en polymer kan opfattes som en perlekæde af et bestemt stof (monomeren eller ”perlen”), som gentages i en lang række.
Polyvinylchlorid (PVC) PVC er en plastpolymer bestående af polymeriseret vinylchlorid. Der findes både blød og hård PVC. Ren PVC er stærkt og holdbart, og ved tilsætning af blødgørere kan PVC modificeres til alle grader af hårdhed, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder. Hård PVC anvendes blandt andet til vandledninger, tagrender, nedløbsrør, vinduer, TV-kabinetter, flasker og dunke. Blødgjort PVC anvendes blandt andet til regntøj og fodtøj, haveslanger, badeforhæng, fødevarefolie, og legetøj. Hvis PVC er blødgjort med phthalater, afgives phthalaterne med tiden fra PVC’en. Nogle phthalater har i dyreforsøg vist sig at skade hormonsystemet. Når PVC forbrændes som affald vil der ske en udledning af saltsyre (HCl), fordi PVC indeholder chlor. HCl medvirker til forsuring af omgivelserne. Der vil også være risiko for dannelse af dioxin hvis forbrændingstemperaturen er for lav, f.eks. i brændeovne eller i et bål.
POP- konventionen Konventionens officielle navn er Stockholmkonventionen. Se denne for forklaring.
POP-protokollen POP-protokollen er en protokol under konventionen om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening, som omfatter FN’s europaregion (foruden EU-landene også balkanlandene, Rusland og de tidligere medlemmer af sovjetunionen): Den omfatter udover de samme stoffer som den globale Stockholmkonventionen også Polycykliske aromater (PAH).
POP stoffer POP stoffer (Persistent Organic Pollutants) er en gruppe af stoffer, som er giftige, meget svært nedbrydelige (persistente) organiske stoffer, der ophobes i miljøet og i fødekæderne. Fordi POP stofferne er problematiske for miljø og sundhed og de spredes over hele verden og langt fra kilderne, og fordi de ophobes i de fleste levende organismer, startede man i 1997 et internationalt arbejde for at fjerne stofferne. Det har ført frem til POP-konventionen. De 12 POP-stoffer, som omfattes af POP-konventionen, er aldrin, chlordan, dieldrin, DDT, endrin, hexachlorbenzen, heptachlor, mirex, PCB, toxaphen, dioxiner og furaner.
Propan Propan (C3H8) er organisk kulbrinte. På gasform ved stuetemperatur. Det kan derfor bruges som drivmiddel i spraydåser. Eksempler på produkter hvor propan kan findes er spraydeodoranter, hårspray, lightergas, flaskegas og barberskum. Det kan også bruges som kølemiddel i for eksempel supermarkeders køleanlæg, hvor det er et godt alternativ til de HFC-gasser, der typisk anvendes og som er meget kraftige drivhusgasser. Propan er til gengæld medvirkende til dannelse af smog, som er en sammensat luftforurening, man typisk ser i storbyer, og som er giftigt for dyr, mennesker og planter.
Propylen-glycol Propylen-glycol (propylene glycol, CH3-CHOH-CH2OH) er en farveløs olieagtig væske, der bruges som fugtgiver og opløsningsmiddel i blandt kosmetiske produkter som deodoranter, shampoo, mascara, håndrens og bodyshampoo. Propylenglycol er ikke specielt problematisk for miljø eller sundhed.
Protokoller En separat aftale under en konvention.
R
REACH EU forordning om kemiske stoffer, vedtaget i december 2006. REACH står for (på engelsk) Registration, Evaluation and Authoristion of CHemicals. REACH indfører et nyt princip, der kaldes ”No data – No market”. Det betyder: ”Ingen viden – Intet marked”. Det betyder, at producenter og importører af kemikalier skal fremvise resultater fra undersøgelser af miljø og sundhedsfarlige egenskaber ved det kemikalie, de vil sælge (de skal registrere). Gør de ikke det, må de ikke sælge kemikaliet i EU.
Reproduktionsskadelige stoffer Reproduktionsskadelige stoffer er stoffer, der kan skade fostre eller evnen til at få sunde børn.
Resistente Resistente bakterier er bakterier der ikke er følsomme overfor de mest almindelige stoffet til at dræbe bakterier (baktericider/antibiotika f.eks. penicillin). En bakterie kan blive resistent når den har været udsat for et bakteriecid. Når først resistensen er udviklet kan den videregives til andre bakterier. Det er et stort problem hvis sygdomsfremkaldende bakterier bliver resistente over for antibiotika.
Resorcinol Resorcinol (C6H6O2) er meta(1,3)isomer af dihydroxybenzen. Resorcinol er en phenol. Stoffet bruges i hårfarve og bl.a. til limning af træ og fremstilling af gummiprodukter. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
R-sætning Risikosætning: Helt faste formulerede ”advarsler”, der skal stå på produkter, hvis de har fået en bestemt klassificering. F.eks. lyder R42: ”Kan give overfølsomhed ved indånding”, mens f.eks. R51 lyder: ”Giftig for organismer, der lever i vand”
Råolie Råolie er en blanding af organisk stoffer, overvejende kulbrinter, dannet af dyr og planter, der døde for mange millioner år siden. Råolie pumpes op fra dybtliggende lag nede i jorden, og bruges som råstof til mange organiske forbindelser i det moderne samfund, f.eks. brændstof og plast. Ved afbrænding af råolie frigives CO2 til atmosfæren, hvor det medvirker i drivhuseffekten.
S
SAICM SAICM (Strategic Approach to International Chemicals Management) er en global kemikaliestrategi, der blev vedtaget i 2006. SAICM er en politisk, men ikke juridisk bindende global strategi, som lande og organisationer politisk har forpligtet sig til. Formålet er at sikre en god kemikalieforvaltning og kemikaliehåndtering på globalt plan. SAICM skal medvirke til at sikre opnåelsen af kemikaliemålsætningen fra Verdenstopmødet i Johannesburg i 2002: At kemikalier i 2020 bruges og produceres på en måde, som fører til en minimering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed.
Siloxaner Siloxaner er en stofgruppe af organiske stoffer med grundstoffet silicium (Si). Siloxaner er gode til at danne en beskyttende vandafvisende overflade, f. eks. Cyclopentasiloxan, der bl.a. anvendes i hårstylingprodukter. Cyclopentasiloxan kan være problematisk for miljøet fordi den nedbrydes langsomt og kan bioakkumulere.
Smagsstoffer Smagsstoffer er kemiske forbindelser, der skaber en reaktion når de rører tungens smagsløg. Signalet fra tungen fortolkes derefter af hjernen som en specifik smag. Der findes både naturlige og kunstige smagsstoffer, som findes i eller tilsættes mad og drikkevarer.
Smog Smog er en form for lokal luftforurening, som ofte lægger sig som en ”dyne” over storbyer. Ordet er en sammentrækning af de engelske ord smoke (røg) og fog (tåge).
Smøremidler Smøremidler er blandinger af stoffer, der tilsættes f.eks. til maskiner for at metaldele kan bevæge sig uhindret forbi hinanden. Smøremidler kan enten bestå af vegetabilske olier eller mineralolier.
S-sætning Sikkerhedssætning. Helt fast formulerede sikkerhedsforskrifter, der skal stå på produkter, hvis de har fået en bestemt klassificering. F.eks. lyder S2: ”Opbevares utilgængeligt for børn.” og sætning S51: ”Må kun bruges på steder med god ventilation.”
Stearat Stearater er salte af den fede syre Stearinsyre (Stearic acid) også kaldet octadecan syre. CH3(CH2)16COOH
Kalium eller natrium stearater er sæbe, der dannes ved forsæbning af næsten alle dyrefedtstoffer. Stearater bruges blandt andet som fugtighedsgivende middel i kosmetik, til at give shampooer og flydende sæber perleglans og til at blødgøre tekstiler.
Ved at behandle stearater med syre dannes stearinsyre. Palmitinsyre blandet med stearinsyre er stearin, som bruges til at lave stearinlys af.
Stearater er ikke problematiske for sundhed eller miljø, udover at der ved forbrænding eller nedbrydning frigives CO2.
Stearin Stearin til lys er normalt en blanding af stearinsyre og palmitinsyre, som er almindelige fedtsyrer, der findes som fast stof ved stuetemperatur.
Stockholmkonventionen Stockholmkonventionen omfatter p.t. 12 stoffer, men flere overvejes optaget. Konventionen blev underskrevet i Stockholm i 2001 og omfatter i dag over 150 lande fra hele verden. Konventionens formål er at forbyde produktion og brug (samt evt. import og eksport) af en række specifikke POP-stoffer. Derudover stræber POP-konventionen mod at reducere anvendelsen af DDT og at forebygge, reducere, og så vidt muligt eliminere, utilsigtet udledning af tre POP-stoffer, nemlig dioxiner(og furaner), PCB og HCB.
Sulfatmetoden Cellulosefremstilling. Ved at koge træslib/træflis med natriunhydroxid NaOH, natriumsulfat, Na2SO4, og natriumsulfid, Na2S, dannes såkaldt sulfatcellulose. Kogevæsken med trærester inddampes og opvarmes kraftigt hvorved natriumsulfat omdannes til natriumsulfid. Cellulosens kvalitet afhænger af den videre oprensning og af om der er anvendt træslib eller træflis.
Sulfitmetoden Cellulosefremstilling. Ved at koge træslib/træflis med calciumhydrogensulfit Ca(HSO3)2 dannes såkaldt sulfitcellulose. Cellulosens kvalitet afhænger af den videre oprensning og af om der er anvendt træslib eller træflis.
Syntetiske fibre Fibre fremstillet af forskellige polymerer f.eks. polyamid eller polyester
T
Tensider Tensider er en gruppe af syntetiske overfladeaktive stoffer, som tilsættes f.eks. shampoo og sæbe, fordi de opløser fedt og snavs. Der findes forskellige former for tensider, de mest anvendte er an-ioniske tensider, desuden findes non-ioniske-, amfotere- og kat-ioniske tensider. Forskellen på tensiderne er deres elektriske ladning. De anioniske er negativt ladede, de nonioniske er neutrale, de kationiske er positivt ladede og de amfotere er negativt eller positivt ladet afhængigt af opløsningens pH-værdi. Tensider er generelt giftige over for vandlevende organismer. Spørgsmålet om hvorvidt tensiderne er lette eller svære at nedbryde, er afgørende for hvor længe de forbliver i naturen, og dermed hvor meget skade de kan nå at gøre.
Titaniumdioxid Titaniumdioxid(e)(TiO2) bruges som fysisk UV-filter i solcremer og læbepomader. Derudover bruges det i mange andre kosmetiske produkter som mascara, sæbe, lotion, neglelak og make-up fjerner, og desuden som farvestof eller UV-filter i malinger og lakker både til udendørs og indendørs brug. Titaniumdioxid har en hvid farve, der medfører at huden får et hvidligt skær, hvis man bruger solcremer, der indeholder stoffet. For at undgå dette, bruger producenterne af solcreme ofte meget små partikler af titaniumdioxid (nanopartikler), der er farveløse.
Toluen Toluen (C6H5-CH3) er et organisk opløsningsmiddel, som også kaldes methylbenzen. Det bruges bl.a. ved trykning af reklamer og brochurer fordi det er et godt opløsningsmiddel for trykfarver. Stoffet er sundhedsskadeligt ved indånding, og det er opløseligt i fedt. Hvis toluen indåndes eller optages gennem huden, ophobes det blandt andet i nervesystemet (fedtet i myelinskederne, som omgiver nerverne) og i fedtvævet. Hvis man udsættes for toluen hver dag, vil det ophobes i kroppen. Hvis man arbejder med toluen i lukkede og uventilerede rum er der risiko for, at man besvimer og i værste tilfælde kan man dø.
Toluen2,4, diamin Toluen-2,5-diamin er et meget allergifremkaldende hårfarvestof og må lovligt anvendes i hårfarveprodukter med en koncentration på maksimalt 10 %. Det er dog obligatorisk for disse produkter at bære følgende advarsel på etiketten: "Produktet kan fremkalde allergisk reaktion. Må ikke anvendes til farvning af øjenvipper og -bryn. Indeholder toluendiaminer". EU's videnskabelige komité har i 2007 vurderet, at stoffet er så allergifremkaldende, at det ikke er sikkert at anvende i kosmetiske produkter
Triclosan Triclosan er et bakteriedræbende stof, der blandt andet bruges i kosmetiske produkter såsom tandpastaer og deodoranter, og i visse andre forbrugerprodukter som rengøringsmidler og tøj. Triclosan nedbrydes kun lidt i naturen (det er persistent), det kan ophobes i levende organismer, og det er akut giftigt for organismer i vandmiljøet. Det diskuteres om Triclosan kan være medvirkende til at danne resistente mikroorganismer.
Træflis Træflis er mekanisk findelt træ, hvorfra der kan produceres lange cellulosefibre, der bl.a. bruges til fremstilling af tryksager.
Træslib Træslib er papirmasse fremstillet ved findeling (slibning) af træ, eventuelt i forbindelse med en samtidig kogning. Avispapir er lavet udelukkende af træslib.
Tungmetaller Tungmetallerne er en række af grundstoffer som har høj massefylde og som fremstår som metaller ved stuetemperatur. Ikke alle tungmetaller er giftige, f.eks. er guld og platin begge kemisk inaktive, og gør ingen skade på levende organismer. Andre tungmetaller, enten som metal eller i kemiske forbindelser, f.eks. kobolt (Co), kobber (Cu), jern (Fe), mangan (Mn), chrom (Cr), molybdæn (Mo), vanadium (V), strontium (Sr) og zink (Zn) er i små mængder uundværlige for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. I miljømæssig sammenhæng bruges ordet ”tungmetaller” typisk som de metaller, der har en skadelig virkning på sundhed og miljø og som kan ophobes i naturen og kroppen. Det er f.eks. kviksølv, cadmium og bly.
Tungmetaller Tungmetallerne er en række af grundstoffer som har høj massefylde og som fremstår som metaller ved stuetemperatur. Ikke alle tungmetaller er giftige, f.eks. er guld og platin begge kemisk inaktive, og gør ingen skade på levende organismer. Andre tungmetaller, enten som metal eller i kemiske forbindelser, f.eks. kobolt (Co), kobber (Cu), jern (Fe), mangan (Mn), chrom (Cr), molybdæn (Mo), vanadium (V), strontium (Sr) og zink (Zn) er i små mængder uundværlige for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. I miljømæssig sammenhæng bruges ordet ”tungmetaller” typisk som de metaller, der har en skadelig virkning på sundhed og miljø og som kan ophobes i naturen og kroppen. Det er f.eks. kviksølv, cadmium og bly.
U
Uld Uld er tøjfibre, der komme fra dyr, f.eks. fåreuld.
UV-filtre UV-filtre er stoffer, der hindrer solens stråler i at skade huden eller andre overflader (UV: ultraviolet). UV-filtre anvendes bl.a. i solcreme og andre kosmetiske produkter. Kemiske UV-filtre virker ved at trænge ind i overhuden og mindske effekten af UV-strålingen på underhuden. Fysiske filtre lægger sig oven på huden og hindrer strålerne i at passere til hudens celler i underhuden. Maling og lakker kan også være tilsat et UV-filter.
V
Vandelskende Vandelskende stoffer er stoffer, der let opløses i vand, men ikke i fedt.
Vandfri offset Der bruges ved denne trykmetode trykplader med et lag silikone ovenpå et lag af fotopolymer. Samme princip som ved anden offset tryk bruges, med områder på pladen, der skyer eller binder farven. Fordele er en hurtig opstart at trykningen, der bruges ikke fugtevand (alkohol), og mængden af spildpapir er mindre.
Vegetabilske olier Flydende olier som er udvundet fra planter, især plantefrø. Vegetabilske olier bruges blandt andet i madlavning (for eksempel olivenolie, solsikkeolie, rapsolie og tidselolie) og i forskellige kemiske produkter som maling, kosmetik og massage/æteriske olier.
VOC (Volatile Organic Compounds) VOC er en forkortelse for flygtige organiske stoffer (Volatile Organic Compounds). At organiske stoffer er flygtige ved stuetemperatur, vil sige, at de fordamper, og dermed kan indåndes fra luften. Eksempler på flygtige organiske stoffer er acetone, benzen, ethylacetat og toluen. Autobranchen, jern- og metalbranchen, træ- og møbelindustrien, den grafiske branche samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien udleder i dag de største mængder VOC'er. Udledningen af forbindelserne er dog faldende på grund af nye produkter, der indeholder færre VOC'er, f.eks. vandbaserede lakker og vegetabilske trykfarve-afvaskere.Flygtige organiske forbindelser medvirker til dannelse af jordnært ozon, der i høje koncentrationer er skadelige for menneskers sundhed og for plantevækst m.m. Mange af forbindelserne er desuden kræftfremkaldende. Derfor prøver man ved lov at begrænse brugen af VOC’er.

MILJØSTYRELSEN / STRANDGADE 29 / 1401 KØBENHAVN K / T: 7254 4000 / WWW.MST.DK