De nødvendige
Alt i verden består af kemiske stoffer: Maden du spiser, luften du indånder, din højre arm, dit tøj og træet i din have er lavet af kemiske stoffer. Du kan slet ikke undgå at komme i kontakt med kemiske stoffer, uanset hvor meget du anstrenger dig. Verden ville faktisk slet ikke eksistere uden kemiske stoffer - vi kan ikke undvære dem. Det gælder også nogle af de stoffer, som kan skade miljøet eller din sundhed.
Tænk for eksempel på de chlorforbindelser, som man tilsætter vandet i svømmehallen, og som mange lande blander i deres drikkevand for at dræbe bakterier, så menneskerne ikke bliver syge. Men når chlorforbindelser slipper ud i vandmiljøet, kan der dannes organiske chlorforbindelser, som er meget giftige for dyr, som lever i vandmiljøet. Derfor er det vigtigt at sørge for, at chlorforbindelser ikke slipper ud i søer og vandløb.
Et andet godt eksempel på kemikalier, som vi ikke altid kan undvære, er flammehæmmere. De bruges til at hæmme brandudviklingen i bl.a. tekstiler (f.eks. i flysæder) og i elektroniske apparater. Nogle flammehæmmere, især bromerede flammehæmmere er desværre også kendt for at skade miljøet. Vi kan ikke undvære flammehæmmere, men vi kan lede efter mindre skadelige stoffer, der også kan forhindre brand.
Andre kemikalier er nødvendige for produkters form, funktion og holdbarhed, og dem vil vi også nødigt undvære. Hvad ville du f.eks. synes om, hvis alt dit tøj havde samme farve eller let gik i stykker, fordi producenten ikke havde tilsat kemikalier for at gøre stoffet stærkere?
De unødvendige
Vi kan alle lide at se på noget flot, og ofte køber vi ting, fordi vi synes, at de er flotte eller dufter godt. Det er okay. Det gør vi alle sammen. Men nogle ting er tilsat helt "unødvendige" kemikalier, for at varen skal sælge bedre.
Der kan for eksempel være parfume i din shampoo og antibakterielle stoffer i dine sokker. Men håret bliver ikke renere af, at der er parfume i shampooen, og antibakterielle stoffer i dine sokker gør det ikke unødvendigt at vaske dem.
Nogle gange kan stoffer, som har en vigtig funktion i ét produkt, være unødvendige i andre produkter. Brandhæmmende kemikalier vil du måske nødig undvære i din mobiltelefon, fordi den bl.a. består af plast, som er et olieprodukt, som relativt nemt kan gå i brand. Men behøver du brandhæmmende kemikalier i dit sengetøj, som du har ind til den bare hud hele natten? Det er ikke særlig sandsynligt, at din seng brænder.
Men hvad så med sokker, der dufter af roser eller jordbær - er det noget for dig? Næste gang du skal købe et par sokker, bliver du måske stillet over for spørgsmålet, om du vil have dem med eller uden parfume? Parfumen betyder intet for, hvor lang tid sokken holder.
På samme måde er det med din shampoo. Den fås i forskellige farver og med forskellige parfumer, men hvilken farve du vælger og hvilken parfume der er i den er ikke afgørende for, hvor rent dit hår bliver. Det er dit valg, hvilken farve og duft din shampoo skal have, og om vaskepulveret eller sokkerne er parfumeret. Det er dig, der bestemmer, hvilke varer du vil købe, og hvad du synes er unødvendigt!
Den næste udskiftning!
På håndboldholdet og fodboldholdet sker der hele tiden udskiftninger. Nogle spillere bliver hængende - det er stamspillerne. Andre bliver skiftet ud med nye og bedre spillere. Holdet udvikler sig hele tiden.
Sådan er det også i virksomhederne, der laver de varer, som du køber. Der bruger man stadig problematiske kemikalier. De kan være svære at undvære, hvis varen skal have den rigtige funktion og udseende. Men mange virksomheder arbejder bevidst på at skifte de problematiske kemikalier ud med nogle, der er mindre skadelige for mennesker og miljø. Det kalder man for substitution. Substitution betyder udskiftning eller erstatning. Hvis en producent f.eks. ønsker at få miljømærket sit produkt, vil han ofte være nødt til at udskifte nogle af de kemikalier, han ellers normalt anvender. Ellers kan produktet ikke overholde miljømærkekravene. (Læs mere i bogen om miljømærker).
Substitutionsprincippet handler om at bytte et farligt stof ud med et mindre farligt stof. Det kan også handle om at finde nye og mindre farlige måder at producere varerne på.
For eksempel har mange af de trykkerier, der forsyner dig med blade og reklamer, i mange år skiftet kemikalier i trykfarve og rengøringsmidler ud. Nu bruger de trykfarver og rengøringsmidler, der er lavet på vand og vegetabilske olier i stedet for på organiske opløsningsmidler. Det giver færre problemer både i arbejdsmiljøet og i naturen.
Det kan tage lang tid og være ret dyrt at udvikle gode alternativer. Det betyder, at virksomhederne ofte tager en chance, når de skifter et kemikalie ud med et andet. De ved jo ikke om det nye kemikalie virker lige så godt som det gamle.
Stadig nødvendige
Nogle kemikalier er meget skadelige, men kan alligevel være så nyttige, at vi ikke forbyder dem.
DDT er et meget giftigt stof, der kan bruges som sprøjtemiddel. Det blev brugt i Danmark engang, men nu er det helt forbudt. DDT er desværre stadig et vigtigt kemikalie til at bekæmpe sygdommen malaria med, som mest findes mest i u-lande. Derfor er det stadig tilladt at bruge DDT til at bekæmpe malariamyggene, som spreder malaria fra menneske til menneske, når de stikker. DDT er altså et eksempel på et stof, der er skadeligt, men som i nogen sammenhænge kan være livsnødvendigt, og derfor ikke kan undværes endnu.
Under mistanke!?
Ligesom du hele tiden får nye idéer, bliver der hele tiden udviklet nye kemiske stoffer. Og ligesom du ikke altid kan vide, hvad dine idéer fører til, kan dem, der udvikler og producerer kemikalierne, heller ikke altid forudse, hvordan kunderne har tænkt sig at bruge kemikalierne. Nogle gange har en opfinder eller produktudvikler fundet en ny måde at bruge et kemisk stof på uden at kende konsekvenserne for sundhed og miljø. Men i langt de fleste tilfælde går det godt.
Hvis produktudviklerne skulle være helt sikre på, at alt hvad de udvikler ikke udgør en risiko for vores sundhed, skulle de bl.a. lave forsøg med mennesker. Men det er forbudt at lave menneskeforsøg med kemiske stoffer, som man ikke kender effekterne af (undtagen når det gælder afprøvning af medicin, hvor der er specielle regler). Derfor bruger man andre testmetoder, som ofte kan være dyreforsøg. Men da dyrs og menneskers organismer ikke fungerer ens, kan man aldrig være helt sikker på, hvordan de nye kemikalier i virkeligheden vil virke på mennesker. Det er også ofte uhyre vanskeligt at forudsige, hvad der vil ske med kemiske stoffer, efter at de er blevet spredt i miljøet (læs mere i bogen; "Kemi, mennesker og miljø":
Mange mener, at en mistanke om, at et kemisk stof kan være skadeligt, burde være tilstrækkeligt til, at det bliver regnet som problematisk eller farligt. Denne holdning er grunden til, at forsigtighedsprincippet diskuteres.
Forsigtighedsprincippet handler om, hvor sikre vi vil være, før vi beslutter at gribe ind over for et kemisk stof. Eller sagt med andre ord: Skal vi være 100 % sikre på, at et mistænkt stof er den direkte årsag til brystkræft eller dårlig sædkvalitet, før vi gør noget ved det? Eller skal de kemiske stoffer forbydes, så snart der bare er resultater fra et enkelt forsøg, der tyder på, at kemikaliet måske kan være farligt for mennesker eller miljø.
Hvad mener du? Vil du vide alt om, hvordan et kemikalie virker, før du vil bruge det? Er du tilfreds med, at foreløbige resultater viser, at kemikaliet sandsynligvis ikke er skadeligt for dig eller miljøet? Er du parat til at betale prisen både i forhold til de penge og de forsøgsdyr, der skal bruges? Og hvad nu, hvis mistanken til et kemikalie, der benyttes i fremstillingen af en mobiltelefon betyder, at du ikke kan købe en?
Hvis du følger debatter om kemiske stoffer i medierne, vil du sikkert opdage, at diskussionen kredser om tre faktorer, der ofte vejes op mod hinanden. Det er "Viden", "Risiko" og "Nødvendighed". Man diskuterer, hvor nødvendigt stoffet er i forhold til hvor stor en risiko, der er ved at bruge det, og hvor meget viden, vi har om risikoen.
Der vil altid være en risiko
Knive er farlige, fordi man kan skære sig på dem. Men knive er også nyttige, fordi man kan bruge dem til at skære med. Knivens nytte er normalt vigtigere end faren ved, at den er skarp. Du ved godt, at kniven er farlig, men fordi du også ved, hvordan en kniv skal bruges, sker der som regel ikke noget.
Sådan er det også med kemikalier. De er nyttige, men indebærer ofte en risiko. Derfor skal vi bruge dem fornuftigt. Både på fabrikken og hjemme hos os selv.
Hvis vi kendte alle kemikaliers skadelige egenskaber og altid håndterede dem rigtigt i forhold til både arbejdsmiljøet, forbrugerne og miljøet, så ville risikoen være meget lav - men sådan er det ikke altid i virkelighedens verden. Man ser nogle gange at kemiske stoffer har gjort skade, simpelthen fordi man ikke på forhånd havde forudset, at skaden kunne ske.